Det danske og det svenske monarki er meget forskellige
Den svenske konge Carl XVI Gustaf, som i disse dage fejrer sin 80-års fødselsdag, står i spidsen for et monarki, som er meget anderledes end det danske.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Når kong Frederik X, dronning Mary, dronning Margrethe II og prinsesse Benedikte deltager i fejringen af kong Carl XVI Gustafs 80-års fødselsdag, er der tale om repræsentanter for et monarki, som er meget anderledes end det svenske.
Det er nemlig ikke på alle punkter, at vi i Norden ligner hinanden så meget, som vi går og tror. Her er tre af de vigtigste og mest markante forskelle på det danske og det svenske monarki:
1. Det danske monarki har siden begyndelsen af 900-tallet altid været regeret af medlemmer af den samme slægt – undtagen i årene 1042-1047, hvor den norske konge, Magnus den Gode, sad på den danske trone. Selv om man i Danmark taler om Gorm den Gamles, Svend Estridsens og Valdemarernes kongeslægter samt om Den Oldenburgske Slægt (1448-1863) og Den Glücksburgske Slægt (siden 1863), er der i virkeligheden tale om forskellige grene af den samme slægt.
I Sverige derimod har den nuværende kongeslægt, Bernadotte, kun siddet på tronen siden 1818. Og før dette tidspunkt har Sverige været regeret af adskillige andre slægter.
3. Det danske monarki er formentlig væsentligt ældre end det svenske. Vi ved ikke præcis, hvornår det nuværende monarki og et samlet Danmark opstod (og det vil i øvrigt også altid være lidt af en definitionssag). Men den første historiske danerkonge, vi kender navnet på, er kong Hugleik, som døde i 515. Til sammenligning er den første svenske historiske konge, vi kender navnet på, kong Erik Sejrssæl, som døde omkring år 995. Altså næsten 500 år senere end kong Hugleik.
3. Sverige har ikke haft egne konger uafbrudt i nær så lang tid som Danmark. Kongerækken af ”egne” svenske konger blev afbrudt i ca. 150 år, da dronning Margrete I i 1389 erobrede Sverige, og Sverige derefter – fra 1397 til 1523 – officielt blev en del af Kalmarunionen under de danske konger. Først efter flere mislykkede svenske oprørsforsøg i løbet af 1400-tallet (det første i 1434) og begyndelsen af 1500-tallet lykkedes det i 1523 Sverige at bryde ud af unionen og atter varigt få et selvstændigt kongedømme (under Gustaf I Vasa).
Begivenhederne i 1523 er i øvrigt hovedårsagen til, at Sverige har nationaldag den 6. juni. Dette er nemlig datoen, hvor Gustaf I Vasa blev konge i det nye, selvstændige Sverige, som opstod på dette tidspunkt.
Så selv om vi i Norden har rigtig meget til fælles, som er værd at fejre, er der altså også en del væsentlige punkter – for eksempel kongehusenes alder og historie – hvor de nordiske lande faktisk er ret forskellige.