Selvfølgelig boykotter bøvede venstrefløjsmusikere Eurovision på grund af Israel
Det er ikke kun ucharmerende at blande storpolitik ind i noget, der burde være så harmløst som en international musikkonkurrence. Men der er altid nogen, der ikke forsømmer en lejlighed til at optræde barnligt naivt, når der er en scene til det.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Hvad har de danske musikere MØ, Annisette og Isam B til fælles med verdenskendte ditto som Massive Attack, Roger Waters og Peter Gabriel?
Jo, de har alle – sammen med et hav af ligesindede musikere verden over – skrevet under på et brev, hvori de opfordrer til boykot af Eurovision i næste måned, fordi Israel også deltager.
Ofte har jeg hørt folk efterlyse kunstnere i den offentlige debat. Det har jeg aldrig helt kunnet se fornuften i. Jeg er sådan set ret ligeglad med debattørers professioner, og at ophøje kunstnere som dem, der med deres ”krøllede hjerner og kreative kunstnersind” kommer med helt unikke indsigter og bidrag mere givtige og begavede, end hvis de kom fra stilladsarbejdere eller hjemmegående husmødre, er mildest talt søgt.
Brevet og underskrifterne viser med al ønskelig tydelighed min pointe.
Kort opsummeret er hovedpunkterne: Israels deltagelse i Eurovision er hvidvask og legitimering af »folkemord, belejring og brutale militære besættelse af palæstinensere« – og ikke at udelukke Israel er hykleri, når Rusland har været udelukket siden 2022.
Hvis man ikke evner at skelne mellem Ruslands og Israels ageren, mister man retten til nogensinde at blive taget seriøst igen – uanset om man er verdensmester i at spille på koklokke, synge falset eller måske endda har været bassist i Pink Floyd.
Jo, der er meget at kritisere Israel og Netanyahu for. Men når Rusland indleder et umotiveret, væbnet angreb på Ukraine med henblik på at annektere det, er det altså væsensforskelligt fra dengang, da Israel i 2023 blev offer for Hamas’ bestialske terrorangreb.
Der er derfor ikke et nanogram af hykleri i at lade Israel deltage.
Det vil derimod være ganske absurd at nægte Israel deltagelse, fordi det insisterer på at forsvare sig mod fremtidige terrorangreb og nedkæmpe Hamas.
Og ja, det er hjerteskærende grumt. Men når fjenden er Hamas, der skruppelløst handler i strid med krigens love og menneskerettigheder, kan Israel selvfølgelig ikke bekæmpe Hamas med te og samtaleterapi.
At Israels deltagelse i Eurovision skulle være »hvidvask og legitimering« af alle militære indsatser, er også en skør udmelding.
Sidder der en programchef for Den Europæiske Radio- og TV-Union med et brændende ønske om at beholde Israel i Eurovision for at renskure landets image?
Vil seere sidde foran tv’et og tænke: ”Efter at have set Israels bidrag synes jeg pludselig godt om folkemord!”
Det er sangkonkurrence, goddamit!
Og ”folkemord”? Vi afventer stadig Den Internationale Domstols afgørelse, så inden den falder, tillader jeg mig at ignorere enhver socialistisk musiker, der render rundt og råber om folkemord.
Mig bekendt er den kommunistiske Annisette ikke pludselig blevet jurist med speciale i krigsforbrydelser, så hvorfor i alverden skulle jeg lytte til hende og andre selvudnævnte eksperter?
Jeg kender flere, der på imponerende vis altid kan få ethvert emne til at handle om muslimer. På samme måde er der venstrefløjsere, der kan få alting til at handle om Israel. Vi så det f.eks. til kommunalvalget, hvor visse kandidater fik presset folkemord og Palæstina ind i valgkampen. Trods det ingen relevans har for et kommunalvalg.
Nu ser vi det igen: Musikere – givetvis fra venstrefløjen – med et svagt punkt for Palæstina forsøger at gennemtvinge egne politiske kæpheste gennem en sangkonkurrence.
Det er topbarnligt og umuligt at have respekt for.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.