Det borgerlige Danmark står over for et afgørende valg

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Man behøver bare at se til USA, hvis man er i tvivl om, hvad der er på spil for det borgerlige Danmark, der ikke ligefrem fremstod overbevisende i den valgkamp, vi lige har været igennem.

I USA er republikanernes parti som bekendt blevet hijacket af Donald Trump. Retsstaten er i opløsning, demokratiet forvitrer, og den borgerlige anstændighed er gået fuldstændig fløjten. For at sige det ligeud minder det om en børnehave med dårligt opdragede møgunger.

For Trump gør præcis, hvad der passer ham. Ikke nok med, at han vil tage Grønland. Aktuelt truer han med at vende Nato ryggen, fordi vi europæere ikke bare makker ret i hans seneste uovervejede krig.

Vi har endnu ikke Trump-tilstande i dansk politik, heldigvis. Men folketingsvalget skaber alligevel grund til bekymring, for også herhjemme er borgerligheden under pres.

Venstre fik en blodig tilbagegang, Konservative gik lidt frem, men ikke markant, og Inger Støjberg blev måske straffet for at optræde moderat under valgkampen. Dansk Folkeparti gik massivt frem med mottoet om »danskerne først«. Noget, der uvægerligt ligner sloganet ”America First”.

Og samlet set er blå blok meget langt fra noget, der kan ligne et flertal – især hvis man ikke tæller Moderaterne med. Og de mange partier synes heller ikke at have et fælles ståsted.

Og uanset om der så er flertal eller ej, så er det borgerlige projekt flagrende og uklart. Afpillet ligefrem.

Man gik til valgkamp på at komme af med Mette Frederiksen. Det er i sig selv en fattig ambition. Men hvor er det samlende borgerlige projekt? Hvad kan man overhovedet blive enige om? Hvor er fællesmængden? Og ikke mindst: Hvor er visionen for Danmark i fremtiden, Danmark i Europa og Danmark i verden?

Der er for mig at se ikke noget regeringsdueligt borgerligt alternativ. Og uanset hvordan de igangværende regeringsforhandlinger ender, er der brug for, at danske borgerlige sætter gang i idéudviklingen.

Det projekt, som danske borgerlige for mig at se skal fokusere på – og insistere på – er ikke Trumps projekt. Det er det europæiske projekt.

Det er ikke den brovtende og kyniske hæmningsløshed, som Trump står for. Det er ikke den stærke, der tromler alle andre – bare fordi han kan.

Dansk borgerlighed skal ikke være vattet, tværtimod, man skal netop stå klart og umisforståeligt op for de borgerlige værdier, som har været grundlaget for det europæiske kontinents succes.

Det er ukrænkelige borgerrettigheder, der gælder for alle – også dem, vi ikke er enige med. Det er ytringsfrihed, men ikke en fribillet til hadetale. Det er ret og pligt. At yde efter evne. Det er familien og ansvaret for kommende generationer.

Borgerlighed har aldrig været og skal ikke blive et egotrip. For Trumps “borgerlighed” har sådan set mere til fælles med anarki end noget som helst andet. Det er undergravelse af vores systemer, vores fællesskaber og vores traditioner. Alt det modsatte af borgerlighed.

Det ligner frihed, men det er tomme kalorier.

Det er ikke min opgave at definere fremtidens borgerlighed, men partierne står foran et stort arbejde, som haster. Heldigvis er der masser at trække på. Det er de tyske filosoffer, de franske tænkere, de britiske traditioner. Det er vores norske og svenske brødre og søstre. Det er vores egen historie. Modstandsbevægelsen under krigen. Højskolerne og andelsbevægelsen, som lagde trædestenene til Venstre, hvor frihed og ånd gik hånd i hånd.

Det er på tide at få arbejdet sat i gang.