Hvad med de døde indianere, Vanopslagh?
Kokain er ikke en privat sag.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Man kan blive tilgivet for meget. Vanopslagh er blevet det for fodboldvold og boligfusk. Men det fascinerer mig, at mange stadig omtaler kokain som et helt privat livsstilsvalg, når kokain er skyld i mord og møg hele vejen fra Cauca-bjergene til Liberal Alliances formands næse.
Du har ikke »taget ansvar« – som medlemmer af din folketingsgruppe formulerer det – når du indrømmer, at du har taget kokain. Du har taget noget, der koster liv.
Den borgerkrig om arvefølgen i Sinaloakartellet, som brød ud, før jeg besøgte dem i 2020, er stadig ikke slut. Tusinder er døde. Og det er bare én magtkamp i ét kartel. Så er det friskt, at din retsordfører taler om det som »personlig udvikling«.
Kokain er ikke en privat sag. Hvis det kun gik ud over dig, så levede jeg med det.
Men det handler ikke om dig.
Det handler om de døde indianere. De dræbte vidner og journalister i Europas havnebyer. Ofrene for bandekrigene herhjemme.
Vil du tage ansvar? Tal om dem og ikke om dig selv. De kan ikke stemme til folketingsvalget.