Landbruget har fået alt for lang snor
Når landbruget ødelægger andre erhverv, og skatteborgerne efterlades med regningen, må hele det politiske Danmark sige stop.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Da en ældre lystfisker, der gennem 60 år har fisket ud for Fyn, forleden skulle på fisketur, fik han sig noget af en overraskelse.
I stedet for gode fiskeforhold var vandet ud for kysten allerede fyldt med det ulækre fedtemøg.
»Jeg har aldrig oplevet noget lignende,« lød det fra den erfarne fisker. Fedtemøget var der trods en lang, kold vinter, og ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund har man ikke andre eksempler på, at fedtemøget er observeret så tidligt på året.
Ikke desto mindre er der efterfølgende også kommet meldinger om fedtemøg i blandt andet Limfjorden.
Og synderen er forskerne da heller ikke i tvivl om: kvælstof fra landbruget, der i årtier har ført til stadig voldsommere algevækst langs kysterne. Med iltsvind og fiskedød til følge.
Det er dog ikke kun her, kvælstoffet fra gylle og massiv svineproduktion gør skade. I Nordjylland har Aalborg Kommune sagsøgt staten for over 1 mia. kr., fordi kommunen skal rense drikkevandet for alt for meget nitrat.
Hvis man fulgte ”forureneren betaler”-princippet, ville det være landbruget, der afholdt regningen, men i Aalborg bliver det borgerne, der betaler ekstraregningen, hvis ikke kommunen vinder sagen.
Konsekvenserne af, at landbruget fylder så meget, som det gør, mærkes med andre ord i alle dele af landet. Og kritikken bliver da også bredere og bredere – og kommer ikke længere kun fra Alternativet og Enhedslisten.
For nylig var det Danmarks bedste rangerede bokser, Kem Ljungqvist, der vakte opsigt med en video om måden, man behandler svin på i Danmark.
Han lever af at slå folk i gulvet, forklarede han selv, elsker kød, spiser det i store mængder og er som sine venner borgerlig. Men han har fået nok af, at landbruget forgifter drikkevandet og ødelægger naturen.
Sådan har jeg det også selv. Jeg spiser også kød. Men køber kun økologiske eller fritgående svin og kylling. For den måde, det konventionelle landbrug opfører sig på, har intet med ordentlighed eller borgerlig anstændighed at gøre.
Der er al mulig grund til at arbejde for optimale vilkår for erhverv, der skaber arbejdspladser og vækst. Men landbrugets vækst regnes primært i iltsvind og lukkede drikkevandsboringer, og erhvervet holdes oven vande af massiv statsstøtte og beskæftiger efterhånden meget få (og endnu færre danskere).
Landbruget ødelægger tilmed mulighederne for andre erhverv. Eksempelvis fiskeriet, hvor kystfiskere må opgive ævred, fordi fiskene er væk. Og hvor længe mon turister gider at bade i algesuppe langs kysterne? Og hvor mange lystfiskere vil mon rejse hertil, hvis man kun kan fange døde sild?
Når landbruget ødelægger andre erhverv og lader skatteborgerne betale regningen for udpiningen af vores fælles ressourcer, må hele det politiske Danmark sige stop.
I valgkampen i 2007, da jeg selv stadig var i politik og havde forladt De Konservative og var i Ny Alliances første valgkamp, foreslog nu afdøde Svend Auken på vegne af Socialdemokratiet et totalt svinestop.
Han beskrev dengang situationen i landbruget som »fuldstændig ude af kontrol« og ville begrænse antallet af svin til de daværende 14 millioner årligt.
Men hvad er der sket siden?
I dag fødes der årligt omkring 40 millioner svin her i landet (“kun” cirka 30 millioner slagtes, da de øvrige enten er dødfødte eller dør tidligt – der dør omkring 25.000 småsvin om dagen i Danmark).
Det er altså kun gået den forkerte vej i de næsten 20 år.
Men da landbruget sidste år var under voldsom kritik for mangel på dyrevelfærd i landbrugstoppens svinestalde, som det blev vist i en tv-dokumentar, lød det alligevel, at der var potentiale til 10 millioner ekstra svin årligt.
Det er jo helt ude af trit med den virkelighed, som vi ser overalt i landet. Og de fleste danskere har opdaget det.
Nu skal politikerne bare følge med.