Skal det nu også kun være forbudt at køre for stærkt, hvis man kører galt?
Ny udmelding risikerer at betyde, at bilisterne ikke skifter dæk, som de ellers burde for at leve op til ny lovgivning.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Forleden præciserede Rigspolitiet, hvordan politiet skal håndhæve de nye regler om dæk, som trådte i kraft tidligere på året, og som betyder, at man ikke må køre på åbenlyst uegnede dæk, hvilket i hovedsagen vil sige et forbud mod sommerdæk i vintervejr.
Men nu skal man som bilist kun forvente en bøde, hvis man kører på sommerdæk i vintervejr og samtidig er involveret i en konkret hændelse, hvor man eksempelvis er involveret i en ulykke eller til hindring for trafikken, lød den nye melding fra Rigspolitiet.
Præciseringen kommer efter, at politikredsene har tolket de nye regler på forskellig måde. Nogle kredse lavede razziaer, hvor man gav bøde til alle, der kørte på sommerdæk i vintervejr, andre lavede kontroller, og nogle tredje uddelte kun bøder, når der skete et uheld.
Det er åbenlyst positivt, at Rigspolitiet nu har meldt ud, hvordan reglerne skal tolkes, så man som bilist ved, hvad man har at forholde sig til – uanset hvilken politikreds man nu kører rundt i.
Men det er samtidig – for mig at se – et mærkeligt sted, politiet har stillet sig. I hvert fald hvis man tænker tanken til ende. For tænk, hvis man også kun fik fartbøder, når man kører for stærkt og ender i et uheld? Hvis det kun fik retslige konsekvenser at køre promillekørsel, hvis man kører nogen ned. Hvis man kun får bøder for ulovlig våbenbesiddelse, hvis man faktisk bruger våbenet til at skyde nogen.
Det er det, som den nye tolkning med god ret kan skabe usikkerhed om. Og det er uheldigt.
Sagen er jo den, at vi har love og regler, netop fordi nogle former for adfærd er farlig, ikke bare for den enkelte, men for fællesskabet – og at vi som samfund vil gøre, hvad vi kan, for at undgå den adfærd.
Når man så siger, at bøder kun skal uddeles, når uheldet faktisk er ude, så åbner man en ladeport for, at folk alligevel vil udvise den adfærd, som vi forsøger at undgå.
Fordi mange tænker, at vedkommende da selv kører pænt og ikke kommer ud for et uheld. Ingen planlægger jo at være involveret i et uheld. Min frygt er derfor, at den nye tolkning vil undergrave den nye lovgivning, og at bilisterne simpelthen ikke vil sikre sig, at de kører på de dæk, der passer til vejret.
Hvis uheldet endelig er ude, har man som regel større problemer, end at man får en bøde for at køre på forkerte dæk.
Jeg har noteret mig, at Rigspolitiet har fastslået, at man starter håndhævelsen af loven et meget konservativt sted, og at man samtidig allerede nu åbner for, at man senere vil kigge på tolkningen igen.
Det tror jeg kan blive nødvendigt. For det er myndighedernes opgave at tilskynde til, at de love, der bliver vedtaget af politikerne, bliver overholdt – det er ikke myndighedernes opgave at udvande lovene.
Vi ved allerede nu, at der har været travlt på mange af landets autoværksteder, fordi befolkningen har taget den nye lov alvorligt. Men jeg frygter, at Rigspolitiets nye tolkning vil betyde, at færre skifter dæk, når vintervejret kommer igen. Fordi man tænker, at det nok skal gå.
På samme måde som færre sikkert vil overholde hastighedsbegrænsningerne, hvis man ikke kan få bøder for at køre for stærkt, men skal være involveret i et færdselsuheld, før bødeblokken findes frem.
Det er et uheldigt signal, som Rigspolitiet har sendt – og jeg håber, man finder på en bedre tolkning fremadrettet. Så folk kører på egnede dæk. Og så der ikke skal en ulykke til, før det får konsekvenser.