Arne Juhl er en elendig peberkagebager – og han har ødelagt julen for socialdemokraterne

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Atjuuuu! Sådan må det i denne uge have lydt ned ad gangene, der huser de socialdemokratiske kontorer på Christiansborg. Bryggeriarbejder Arne Juhl fra Haderslev, der nu er på en pension, der bærer hans eget navn, har lige midt i den søde adventstid fordærvet julekagerne i de socialdemokratiske kagedåser.

Den formastelige peberkagebager har helt uventet kastet et helt kilo peber i dejen, der nu er totalt ødelagt.

Det er den risiko, man løber, når man omfavner et enkelt levende menneske og gør dette menneske til bærer af et helt partis ideologi og politik.

Det virkede ganske vist utrolig stærkt, da Mette Frederiksen præsenterede Arne Juhl som ansigtet på alt det, Socialdemokratiet gerne vil kendes for: partiet, der drager omsorg for de nedslidte og sårbare. Arne kvitterede som forventet.

Han gav udtryk for at være en hårdtarbejdende og glad socialdemokrat, der taknemmeligt har stemt socialdemokratisk et helt liv igennem. Den røde og søde kanel har været det gennemgående krydderi i hans liv.

Nu har peberkagebageren Arne så fordærvet hele fortællingen igen. Som om det ikke var slemt nok i forvejen efter et socialdemokratisk annus horribilis. Først med det skuffende valg til Europa-Parlamentet i foråret, hvor SF bagte en større kage end socialdemokraterne. Og senest med en pladefuld svedne huskekager ved kommunalvalget.

I forlængelse heraf er det næsten ubærligt, at Arne Juhl nu er i fuld gang med at ødelægge det sidste håb om lidt julestemning. Han følger jo ikke opskriften!

Arnes Juhls frimodige udtalelse om, at han nu går og overvejer, om han skal stemme på SF til det kommende folketingsvalg, er som at smide et helt kilo peber i juledejen. Hvordan kan han gøre det? Hvor blev taknemmeligheden af?

Arne forklarer, at han føler sig svigtet af sit gamle parti, og så kan det da også være det samme. Problemet for Arne er bare, at han ikke får det, han søger hos SF.

Han synes, at maden i køledisken er blevet for dyr, og at vi bruger for mange penge i Ukraine, der skulle være brugt herhjemme i stedet.

Spørgsmålet er så, om SF har bedre opskrifter på julekagerne end Arnes gamle moderparti? Det har det ikke. I hvert fald ikke på de to områder, hvor Arne føler sig svigtet.

Socialdemokratiet er ved at afdække de tekniske muligheder for at indføre differentieret moms på fødevarer, og SF foreslår konkret, at det skal gælde klimavenlige fødevarer som frugt og grønt. Men hvad så med Arnes peberbøf? Jeg spørger bare.

Bedre bliver det ikke, når det kommer til ønsket om at sænke støtten til Ukraine og bruge pengene herhjemme i vores rige Danmark i stedet. Her er både socialdemokraterne og SF varme fortalere for fortsat massiv støtte til Ukraine, ikke mindst fordi støtten betragtes som et forsvar for hele Europa, herunder Danmark.

Så langt har Arne bare ikke læst i opskrifterne i de to partiers kogebøger. Det bør han nok gøre. For han lyder lige nu mere som en peberkagebager, der er på vej over til Dansk Folkeparti, selv om han benægter det.

Her skal den gode Arne nok lige overveje, om han virkelig er klar til at købe hele DF-dåsen. For hos DF er det snarere splittelse end solidaritet, der er hovedingrediens.

Læren af affæren er, at man i de politiske skolekøkkener, hvor det vrimler med bagere og rådgivere af alle slags, skal passe på med at skubbe almindelige borgere foran sig i sin kommunikation.

For man kan ikke styre de ustyrlige. Heldigvis. Det er lykkeligvis fortsat sådan, at det er borgerne, der skal kontrollere politikerne, og ikke omvendt.

Er der for meget topstyring i et parti, ender det som i tilfældet Arne altid med, at der smides et ekstra kilo peber i dejen. For så kan de lære det derinde!

Atjuuu, siger jeg bare!