Kong Frederik X har netop slået kong Abel – og muligvis også kong Hemming
Nu er kong Frederik X ikke længere den hidtil kortest regerende monark i danmarkshistorien.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Kong Frederik X slog for få måneder siden kong Abel i regeringstid. Abel regerede kun som enekonge i lidt over halvandet år (fra efteråret 1250 til sommeren 1252), inden han – formentlig som den eneste danske konge nogensinde – blev dræbt i åben krig mod fremmede tropper.
Desuden har kong Frederik X sandsynligvis også allerede slået kong Hemming, hvis regeringsår er fra 810 (eller eventuelt 811) til 812.
Men for hans vedkommende kender vi ikke de præcise datoer for hans tiltrædelse og død. Og der kan eventuelt også være andre af de konger, som vi heller ikke kender de nøjagtige regeringstidsdatoer for, som kong Frederik X allerede nu har overgået i regeringstid.
Der er imidlertid meget lang tid til, at kong Frederik X kommer til at slå dronning Margrethe II’s rekord på nøjagtig 52 år som den længst regerende monark i Danmarks historie (eller Christian IV’s rekord på 60 år, som man når frem til, hvis man tæller tiden under formynderstyret med).
Og det kommer til at tage endnu længere tid, inden kong Frederik X kommer til at slå rekorden som den monark i Europas historie, som har haft den længste regeringstid. Den hidtidige rekord indehaves her af den franske kong Ludvig XIV (Louis XIV), som regerede fra 1643 til 1715. Men han var også kun knap fem år gammel, da han arvede tronen.
Der vil imidlertid gå yderligere en hel del år, inden kong Frederik X eventuelt kan slå rekorden som den længst regerende monark i verdenshistorien. Den indehaves nemlig på nuværende tidspunkt af den egyptiske konge Pepi II, som regerede i 94 år, nemlig 2219-2125 f.Kr. – eller eventuelt 2278-2184 f.Kr.
Når der hersker lidt uenighed om hans regeringsår, er det, fordi de historiske kilder fortæller os, hvor mange år han regerede, men ikke præcis hvornår. Men de 94 år skulle altså være gode nok.
Hvis kong Frederik X skal slå den rekord, skal han blive omkring 150 år gammel.
Det virkeligt interessante ved de omtalte monarker, som har haft den længste regeringstid i hhv. Danmarks, Europas og verdens historie, er imidlertid, at de – i kraft af deres lange regeringstid – har haft mulighed for at have en afgørende indflydelse på hhv. Danmarks, Europas og verdens udvikling i den periode, de har regeret. Og dermed også på den efterfølgende tids historie.
Og denne mulighed har alle de nævnte rekordindehavere virkeligt benyttet sig af. Dog med lidt forskelligt held.
Dronning Margrethe II har som bekendt i sin regeringstid fra 1972 til 2024 med stor succes været med til – på mange forskellige måder – at omforme og tilpasse det danske monarki til de løbende, hastige samfundsforandringer i ind- og udland, som har fundet sted gennem de seneste godt 50 år.
Ludvig XIV havde også kæmpemæssig betydning på en lang række områder, ikke blot for Frankrig, men for hele Europa og den øvrige del af verden. Han blev forbillede og inspirationskilde for næsten alle andre enevældige arvekonger i datidens Europa. Med hensyn til alt lige fra stilen i slotsbyggeriet over, hvordan man skulle lade sig portrættere på malerier, og til, hvordan man skulle agere i indenrigs- og udenrigspolitikken.
Og verdenshistoriens længst siddende monark, Pepi II, havde også enorm indflydelse på, hvordan udviklingen i Egypten og dermed i en stor del af omverdenen formede sig i en lang periode – i sidste del af det tredje årtusinde f.Kr. Især efter at han var blevet voksen og reelt havde magten i Egypten.
Det var dog ikke en særligt lykkelig tid for hans rige. Nilens omfattende, årlige oversvømmelser af de omkringliggende landbrugsjorder udeblev i mange år, så der opstod tørke og hungersnød og til sidst intern uro i riget. Og også af en række andre forskellige grunde bevægede Det Gamle Rige (som man kalder den tids samlede egyptiske statsdannelse) sig i retning af opløsning. Også selv om kongen gjorde en ihærdig indsats for at forsøge at undgå det.
Resultatet blev, at Det Gamle Rige gik til grunde, og at Egypten for en tid blev politisk fragmenteret og opdelt i en række mindre ”riger”.
Så en lang regeringstid er altså ikke i sig selv en garanti for, at det går godt for det rige, som man regerer over. Både dygtighed og flid fra monarkens side – og de rette forudsætninger – skal også være til stede.