Jeg brugte kunstig intelligens til at finde ud af, hvem jeg skal stemme på. Her er resultatet
Hvad sker der, hvis man propper alle partiernes valgprogrammer ind i en kunstig intelligens og lader den knuse holdningerne?
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Har du også prøvet at tage en kandidattest og stadig ikke helt være sikker på, hvem du skal stemme på til kommunalvalget?
Jeg har pløjet mig igennem tre forskellige, og hver gang er det endt med, at der var fire-fem kandidater, som jeg var 81 pct. enig med – eller deromkring.
Og så står man der.
Men forleden tænkte jeg, at jeg ville vende hele molevitten på hovedet. Hvad nu hvis jeg udpegede de emner, som jeg følte stærkt for? Og derefter afprøvede dem op mod partiernes valgprogrammer?
Doven og dorsk, som jeg er, overlod jeg selvfølgelig opgaven til kunstig intelligens – i dette tilfælde Googles Notebook LM. Denne AI baserer sig udelukkende på de informationer, som man propper ind i hjernen på den.
Derfor tog jeg en kop kaffe og downloadede partiprogrammerne for de partier, der stiller op i Aarhus Kommune, hvor jeg er stemmeberettiget. Det tog en times tid med 57 dokumenter til følge.
Det drejer sig om Liberal Alliance, SF, Danmarksdemokraterne, Konservative, Radikale Venstre, Venstre, Alternativet, Moderaterne og Enhedslisten.
At Socialdemokratiet har landet største pengetank, og derfor burde have den mest velsmurte kampagne, skinnede ikke ligefrem igennem, for jeg kunne ikke finde partiets valgprogram på dets hjemmeside. Jeg gik ind på borgmester Anders Winnerskjolds hjemmeside og hentede hans holdninger ned. Mon ikke de dækker meget godt for partiets holdninger?
Og så kunne jeg slet ikke finde Dansk Folkeparti.
Partiprogrammerne blev losset ind i AI, og så begyndt jeg ellers at formulere mine holdninger:
- For pokker hvor er jeg træt af alle de højhuse, der bliver bygget her i byen.
- Det er mig ubegribeligt, at det er billigere for min familie på fire at køre ind i byen, betale for at parkere og køre hjem igen i forhold til, vi betaler 2x4 billetter til offentlig transport.
- Grøn energi skal prioriteres. Også selvom det betyder bygning af solceller og vindmøller, som generer nogen.
- Som AGF-fan skal de holde nallerne fra stadionbyggeriet.
- Jeg har en veninde, der arbejder i en børnehave, og hun fortæller om, hvor hårdt de er spændt for. Op med normeringerne af personale.
- Luk Aarhus Lufthavn. Nu.
- Og jeg ved selvfølgelig godt, at intet af ovenstående kommer gratis. Derfor skal kommuneskatten hæves.
Glemte jeg noget? Ja, selvfølgelig: Ældre, socialt udsatte, integration og sikkert noget mere. Men det kom altså ikke med denne gang.
Alt dette blev proppet ind i en ”prompt”, som jeg fyrede afsted.
AI’en tænkte over det i et stykke tid.
Og resultatet overraskede mig ikke specielt meget, da man ikke skal have studeret statskundskab på universitetet for at gennemskue, at mine holdninger ligger til venstre på det politiske spektrum: Jeg skal stemme på Alternativet, som på en skala fra 1-14 ligger på 10 i forhold til mine holdninger.
Alternativet vil have, at man kan køre i bus for en 10’er, vil stå for en »kontrolleret nedlukning af Aarhus Lufthavn« og mener, at der er »bygget for højt og for grimt«.
I midten af skalaen ligger Moderaterne, der – ifølge AI og partiprogrammet – ikke rigtig har nogen holdning til mine mærkesager. Da jeg tjekkede efter – kunne det virkelig passe? – bestod Moderaternes valgprogram ikke ”ikke-testen”. En ordentlig omgang varm luft.
Og nederst på skalaen ligger Liberal Alliance, der i det mindste har røv nok i bukserne til at melde kontant ud. F.eks. at kommuneskatten »skal ikke stige. Basta«.
Blev jeg klogere?
Ja, i den grad. Og for første gang i mine 36 år som stemmeberettiget har jeg tænkt over, hvad jeg virkelig mener om emnerne ved et kommunalvalg.
Vi ses ved valgurnen, Alternativet.