Kong Frederik er i gang med at skabe et nyt kongehus
Den netop annoncerede ændring af nytårskurene er blot én af brikkerne i den store forandring af kongehusets måde at fungere på, som blev sat i gang med tronskiftet i 2024.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Kongehuset har netop annonceret, at nytårskurene vil gennemgå store ændringer fra januar 2026. De gamle rangklasser, som er en ”arv” fra enevældens tid, vil komme til at spille en mindre rolle for, hvem der vil blive inviteret, og i hvilken rækkefølge man vil ankomme. I stedet vil forskellige organisationer, uddannelsesinstitutioner, fonde mv., som spiller en afgørende rolle i dagens Danmark, blive langt stærkere repræsenteret end tidligere. Blandt andet vil der også som noget helt nyt blive afholdt en særlig nytårskur for alle landets borgmestre og regionsrådsformænd.
Dermed ønsker kongehuset at modernisere og »demokratisere« nytårskurene og i højere grad gøre dem til et spejl af, hvilke organisationer, institutioner osv. der har stor betydning i Danmark anno 2026.
Ændringen af nytårskurene er imidlertid blot én af brikkerne i den store forandring af kongehusets måde at fungere på, som blev sat i gang med tronskiftet i 2024.
Dronning Margrethe II foretog ganske vist også adskillige moderniseringer i løbet af sin regeringstid fra 1972 til 2024 – samtidig med at hun vedblev med på nogle punkter at holde fast i de gamle traditioner. Og denne dronnings balancegang mellem tradition og fornyelse er uden tvivl én af forklaringerne på kongehusets meget store opbakning i befolkningen i Danmark – uafbrudt gennem de seneste mange år.
Men Danmarks nye monark, kong Frederik X, har tilsyneladende ikke til sinds at sætte reformtempoet ned. Her godt og vel halvandet år efter tronskiftet d. 14. januar 2024 lader det til, at en hel del fremover vil komme til at fungere anderledes end under dronning Margrethe II. Forandringerne af nytårskurene skal ses som led i den samme modernisering af kongehuset, som også udfasningen af ordningen med kongelige hofleverandører, nedskæringen i antallet af protektioner og ændringen af kongevåbenet er udtryk for.
Hvis man ser det hele i et større danmarkshistorisk perspektiv, er der både nogle forskelle og ligheder mellem dronning Margrethe II’s og kong Frederik X’s måde at udøve gerningen som Danmarks statsoverhoved på. Blandt lighederne er den løbende modernisering, som rent faktisk begyndte allerede under dronning Margrethe II’s forgængere, Christian X og Frederik IX – efter at kong Christian X efter Påskekrisen i 1920 havde opgivet tanken om, at man kunne vende tilbage til en tid, hvor kongen havde en reel politisk magt.
Af forskelle mellem dronning Margrethe II’s og kong Frederik X’s måde at fungere som monark på kan f.eks. – ud over det allerede omtalte – nævnes, at kong Frederik X ofte går rundt og giver hånd til nogle af de såkaldte ”almindelige” danskere, der har taget opstilling, når kongeparret besøger en by i forbindelse med f.eks. et sommertogt. Et fænomen, der ligesom mange af de øvrige ændringer, der er blevet foretaget gennem det seneste ca. halvandet år, flugter med kongens ønske om at modernisere, »demokratisere« og folkeliggøre kongehuset yderligere. Fortsættelsen af Royal Run-traditionen efter tronskiftet, som er symptom på den samme tendens, bør naturligvis også nævnes.
Men dermed stopper ændringerne i kongehuset under kong Frederik X ikke. Der er også blevet brudt med visse meget gamle traditioner. F.eks. har kongen ikke et valgsprog, men et »kongeord«. Et helt nyt begreb, som også var titlen på kongens bog, der udkom i forbindelse med tronskiftet – som vel nærmest en slags programerklæring for den nye konge.
En anden ændring i forhold til tiden under dronning Margrethe II er, at vores nye monark ikke i særlig stor grad løbende giver større interviews til tv eller andre medier eller ytrer sin mening i diverse større interviewbøger og lignende.
Hvis man igen løfter blikket og ser det hele i et lidt større og længere danmarkshistorisk perspektiv, er der imidlertid intet usædvanligt i, at forskellige danske monarker i tidens løb har udøvet gerningen som statsoverhoved på meget forskellige måder. Der findes ingen fast ”jobbeskrivelse”, og de personer, der i nyere tid har bestridt ”jobbet”, har i meget høj grad gjort det ud fra deres egne personlige opfattelser af, hvordan det burde gøres.
Der var således også meget stor forskel på Frederik IX’s måde at være konge på og dronning Margrethe II’s måde at være dronning på. Ligesom der – hvis vi går endnu en generation tilbage – var kæmpemæssig forskel på Frederik IX og Christian X’s måde at være konger på. En forskel, der afspejlede dels de to meget forskellige personligheder, dels at de havde forskellige vurderinger af, hvad der forventedes af en konge på det tidspunkt, hvor de hver især regerede.