Borgernes bekymringer er samfundets ansvar
Når man har udsigt til at blive nabo til en ukrainsk fabrik, som skal producere raketbrændstof til brug i missiler rettet mod Rusland, er det helt naturligt at være bekymret. Svarene på borgernes spørgsmål er dog ikke gode nok.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
”Der er ikke mange, der har tænkt på beskyttelsesrum siden murens fald. Men vi skal snart i gang med at få opdateret, hvad vi har af beskyttelsesrum, og hvordan de skal se ud i fremtiden.” Sådan sagde Haderslevs borgmester Mads Skau på borgermødet i lørdags om den kommende raketbrændstoffabrik på Flyvestation Skrydstrup, da en borger spurgte, om der var beskyttelsesrum i Vojens.
Afstanden fra centrum af Vojens (indbyggertal cirka 7.600) til flyvestationens midtpunkt er blot omkring tre en halv kilometer, så spørgerens bekymringer er ikke taget helt ud af den blå luft. En anden borger, som bor kun 400 meter fra den planlagte placering af virksomheden Fire Point, var endnu mere direkte: ”Jeg frygter, at der kommer et angreb mod fabrikken.”
Nu kan man jo med rette påpege, at det ikke bør være tilfældige borgere, men derimod Forsvarets Efterretningstjeneste, der er sat i verden for at foretage vurderinger af netop truslen mod Danmark.
Det gjorde FE senest i februar, hvor det hed i tjenestens trusselsvurdering, at Rusland på nuværende tidspunkt fortsat ønsker at undgå Artikel 5-udløsende handlinger, men at man sandsynligvis vil ”være mere villig til at bruge militær magt i en regional krig mod et eller flere europæiske NATO-lande, hvis Rusland opfatter NATO som militært svækket eller politisk splittet”.
På trods af disse vurderingsmæssige forbehold var svaret til den bekymrede borger i lørdags helt afvisende: ”Jeg anser det for at være et totalt urealistisk, hypotetisk og 100 procent usandsynligt scenarie”, lød forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) kommentar til spørgsmålet om risikoen for et russisk angreb på den kommende fabrik.
Den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barin, udtalte i en skriftlig kommentar til nyheden om fabriksplanerne, at hvis ”Ukraine producerer raketbrændstof til krydsermissiler på dansk jord, vil det blive stadig sværere ikke at betragte Danmark som en direkte deltager i konflikten i Ukraine.”
På trods af sådan buldren er det umuligt at vurdere den objektive risiko for et militært angreb på en ukrainsk våbenfabrik i Danmark. Eksperter og efterretningstjenester kan komme med deres bedste bud ud fra de tilgængelige informationer og deres forventninger til udviklingen, men i sidste ende afhænger truslen af modstanderens vilje og intention og de endnu ukendte omstændigheder, sådanne afgørende beslutninger måtte blive truffet under.
Risikoen for naturskabte hændelser såsom skybrud eller stormflod kan man bedre beskrive ved hjælp af historiske data og modelbaserede fremskrivninger, som konstant justeres ud fra ny viden. Oplevelsen af risiko, derimod, er subjektiv og baseret på faktorer såsom begrænset indsigt, personlige erfaringer og ikke mindst følelser og personlighed.
At danskernes bekymring er vokset de senere år, er ikke til diskussion. Voxmeters og Rødes Kors’ undersøgelse fra maj 2025 viste, at 38 pct. af danske forældre oplevede, at deres børn var bekymrede for den aktuelle verdenssituation, og at det var krig eller trusler om krig i verden og i Danmark, som fyldte mest i disse bekymringer.
Samtidig fremgik det af TrygFondens tryghedsmåling fra foråret 2025, at ikke mindre end 59 pct. af danskerne var bekymrede eller meget bekymrede for, at krigen i Ukraine skal brede sig, så Danmark bliver inddraget militært.
Megafon målte på samme tid for TV2, at andelen af danskere, som frygter at den russiske invasion i Ukraine på sigt kan påvirke deres personlige sikkerhed, var steget fra 43 pct. året før til nu 50 pct.
Siden begyndelsen af Ukrainekrigen har danske myndigheder været i gang med at undersøge omfanget og tilstanden af det danske beskyttelsesrumsberedskab, men arbejdet skrider tilsyneladende meget langsomt frem.
I juni 2024 kom der en opgørelse, som Vurderingsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen sammen med kommunerne stod bag. Den viste, at det samlede antal pladser i danske beskyttelsesrum da var cirka 3.681.000 – et fald på omkring en million siden den seneste optælling fra 2002.
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) lovede i den politiske beredskabsaftale fra januar en analyse af området, men den lod vente på sig. I maj måneds økonomiaftale mellem staten og kommunerne for 2026 blev i stedet et eftersyn af beskyttelsesrummene det eneste svage beredskabsaftryk i form af styrket vejledning og samarbejde på området.
Der er dog mange andre opgaver og udfordringer, som står foran beskyttelsesrumsberedskabet i køen om politisk opmærksomhed og tilførsel af ressourcer både lokalt og nationalt.
Faktum er, at der ifølge FE på nuværende tidspunkt ingen direkte militær trussel mod Danmark er, og det må vi jo forholde os til. I en analyse af risikobilledet set fra kommunalt perspektiv har efterretningsanalytikeren Niels Klingenberg Vistisen og jeg da også selv for nyligt peget på styrket cybersikkerhed, planlægning for strømnedbrud, bedre forsyningssikkerhed, forøget krisestyringskapacitet og mere kontakt til erhvervsliv og civilsamfund som de væsentligste prioriteter for kommunerne, når de skal ruste sig til den skærpede trussels- og risikosituation.
Men ekspertvurderinger, oversigter, eftersyn, statistik og analyse alene er ikke tilstrækkeligt til at styrke Danmarks brede samfundssikkerhed.
Myndighederne og politikerne er også nødt til at have øje for den oplevede risiko, som kan skabe unødig bekymring hos borgerne, hvis de ikke få gode svar på deres helt legitime spørgsmål.
Flyvestation Skrydstrup og den nærliggende by Vojens ligger i Haderslev Kommune, som oplyser på sin hjemmeside, at der i kommunen er 26.809 sikrings- og beskyttelsespladser fordelt på 236 lokaliteter, men at disse ikke er klargjorte og typisk anvendes til andre formål.
Såfremt man skal iværksætte klargøring og ibrugtagning på ordre fra ministeren, vil det ifølge kommunen bero på en konkret vurdering af den enkelte lokations anvendelighed til formålet, hvorfor man for indeværende ikke offentliggør placeringen. Det er alt sammen lige efter lovens bogstav, men hvad skal borgerne i området bruge det til?
Hvad betyder det? Hvad kan man regne med?
Haderslev Kommunes eget tal er i øvrigt ca. 5.000 pladser lavere, end hvad der fremgår af seneste opgørelse af beskyttelsesrumsberedskabet fra juni 2024, hvor det samlede antal pladser i kommunen blev opgivet til 31.118.
Hvad er op og ned på det? Er de pladser forsvundet i mellemtiden, var der tale om en registreringsfejl, eller har der rent faktisk været nogen ud at kigge i nogle af sikringsrummene og betondækningsgravene og har konstateret, at de er i for ringe stand?
Og hvorfor kunne den bekymrede borger her tre et halvt år inde i Ukrainekrigen ikke få et klart svar fra sin borgmester på, om der overhovedet er beskyttelsesrum i Vojens?
Det bedste bud i dag kommer fra en den private hjemmeside findbeskyttelsesrum.dk, hvor en praktisk anlagt mand fra Lystrup har gjort de offentligt tilgængelige registre med alle deres fejl og mangler søgbare. Ifølge siden er der omkring 1.375 pladser i sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum i Vojens.
Det hjælper måske ikke borgeren fra Vojens, hvis det utænkelige en dag skulle ske, men det kunne tænkes at gøre hans liv lidt mindre bekymret i mellemtiden.