Hedebølgen bør sætte gang i andet end aircondition
Selvom vejret er blevet mere ekstremt, er vi kun lige i begyndelsen af klimakrisen. Og udfordringerne handler om langt mere end at klare varmen.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi kender det jo selv. Når temperaturen stiger, bliver lunten kortere. Hvis der er køligt, skal der mindre til at antænde temperamentet. Sådan er det i hvert fald for mig. Men når sveden drypper, når luften er tyk, og når den svalende brise udebliver, så skal der ikke meget til, før det hele koger over.
Faktisk er der i forskningen dokumenteret en lang række skræmmende sammenhænge mellem temperaturstigninger og vores opførsel over for andre mennesker.
Og det betyder, at hedebølger, som den vi oplevede forleden, skal tages langt mere alvorligt end som en dag, hvor der skal skrues op for aircondition og drikkes rigeligt med vand.
I Sydeuropa ser vi jo allerede, at de høje temperaturer koster menneskeliv og betyder, at det er decideret livsfarligt at udføre hårdt fysisk arbejde udenfor.
Men derudover er der forskning, der peger på, at såvel antallet af voldsepisoder, selvmord og overgreb går op, når temperaturen stiger. Det tror jeg, de færreste har blik for. Men det bør tegne alvoren op, så alle kan forstå det.
Der er også forskning, der peger på skader på fostre for hver dag under graviditeten, hvor temperaturen når over 32 grader. På samme måde er der også studier, der peger på, at indlæringsevnen og intelligensniveauet hos børn bliver ramt negativt, når CO2-indholdet i luften stiger og temperaturerne går op.
I mindre skala kender vi det jo fra et iltfattigt skolelokale på en varm sommerdag. Ikke de bedste rammer for indlæring.
Så varmen er altså ikke bare noget, vi skal igennem et par dage i træk. Det er noget, der kan sætte sig mere langvarige spor på den ene eller anden måde. Om det så er i form af ar på sjælen eller i vores udfoldelsesmuligheder.
Men når nu vejret igen er mere normalt dansk sommervejr, er det hurtigt at glemme de voldsomme temperaturer, vi oplevede forleden. Den kvælende hede er blæst væk og så går tingene videre, og vi fortsætter, som intet var hændt.
Men det vil være en fejl.
Ligesom forårets langvarige tørke også allerede er i bakspejlet, kan det være svært at tage de forandringer ind, som vi ser i klimaet i disse år.
Det ekstreme vejr er kommet for at blive, det ved de fleste. Men sandheden er jo, at det vejr, vi i dag opfatter som ekstremt, er den nye normal. Om 10-15 år vil vi måske endda se tilbage på 34 grader og undre os over, at det kunne sætte landet på den anden ende.
For selvom vi i dag føler klimakrisen mere end nogensinde før, vil de klimaforandringer, vi er på imod for dagens udsving til at blegne. Så vil vi være vant til langt mere voldsomme ekstremer.
Temperaturen er aktuelt steget cirka 1,5 grader i forhold til før-industrielt niveau, men sandheden er jo, at vi er på vej mod langt mere heftige temperaturstigninger, formentlig i omegnen af 3-4 grader – i gennemsnit. Hvilket vil dække over langt større udsving og ikke mindst langt, langt mere ekstremt vejr.
Hedebølgen forleden bør altså sætte gang i langt mere end aircondition. Det bør øge den alvor, hvormed vi ser på klimakrisen – og den indsats vi gør for at bremse den fra et blive lige præcis som katastrofal, som alle fremskrivninger lige nu peger på, at den vil blive.
I Danmark gør vi på lange stræk meget. Meget af vores elproduktion bygger på vedvarende energi. Vi er blandt de førende, når det kommer til grøn omstilling af bilparken. Men også herhjemme er der en lang række områder, hvor vi ikke kan siges at være et foregangsland. Så selvom klimaet er røget ned af den politiske dagsorden, må og skal det være et prominent tema ikke bare i den kommende valgkamp, men også i den daglige regeringsførelse og i alle andre dele af samfundet.
Det håber jeg, hedebølgen forleden kan bidrage til.