Kun de historieløse kan mene, at alting er værre i dag end for 50 år siden

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Krigen i Ukraine er særdeles forfærdelig. Det samme gælder krigen i Mellemøsten og en lang række andre katastrofer rundtomkring i verden. Ligesom både Donald Trumps politik og en masse andre ting i ind- og udland kan give grund til bekymring. Men i det daglige fokus på alt dét, der går galt, glemmer man somme tider alle de ting, som går bedre i dag end for f.eks. 50 år siden.

En af de ting er andelen af Europas befolkning, der lever i et demokrati. For 50 år siden, i 1975, var det kun 49 pct. af europæerne. I dag er det hele 83 pct. Altså en særdeles markant ændring i løbet af de 50 år. Det skyldes, at i 1975 var såvel Spanien som alle de østeuropæiske lande diktaturer. Franco sad tungt på magten i Spanien indtil sin død i november 1975 – og først derefter blev hans højreorienterede diktatur afviklet (i løbet af 1976-1977). Og i hele Østeuropa havde man som bekendt i 1975 endnu kommunistiske diktaturer.

Somme tider kan man – hvis man ikke kender til historien, men kun følger den daglige nyhedsstrøm – få det indtryk, at alting er værre i dag end før i tiden. Men det er altså ikke rigtigt. Hvis man går tilbage til 1970, var antallet af demokratier ovenikøbet endnu mindre end i 1975, da ikke kun Spanien, men også Portugal og Grækenland i 1970 havde højreorienterede diktaturer.

Og hvis man går tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, til 1800-tallet, 1700-tallet eller endnu længere tilbage i tiden, var antallet af demokratier i Europa endnu mere begrænset. Faktisk stort set ikkeeksisterende – målt med en moderne målestok.

Dertil kommer, at de demokratier, som findes i Europa i dag, samarbejder meget mere – i EU-regi, Nato-regi og i alle mulige andre sammenhænge – end de få europæiske demokratier, der fandtes i f.eks. den sidste del af mellemkrigstiden, i slutningen af 1930’erne.

Så derfor: Trods den forfærdelige krig i Ukraine og den meget usikre sikkerhedspolitiske, internationale situation, vi befinder os i, er der altså også på mange områder sket mange gode ting og fremskridt i Europa. Og dette med andelen af Europas befolkning, der lever i et demokrati, er blot én af dem.

Tænk blot på, hvordan levestandarden og sundhedstilstanden er i dag i forhold til for 50, 80, 100 eller 200 for slet ikke at sige 500 år siden. Eller hvad de seneste mange årtiers teknologiske og forskningsmæssige nyvindinger inden for alle mulige forskellige områder har ført til af forbedrede muligheder.

Og på hvordan unge mennesker i Europa i dag har meget bedre muligheder for at forme deres egen tilværelse, vælge uddannelse osv., end f.eks. deres bedsteforældre havde, som i mange tilfælde blot var nødt til at følge i deres forældres fodspor.

Ville vi mon helst leve i 2025, i 1930 eller i 1815 eller i middelalderen – hvis vi selv kunne vælge? Hvis man ellers interesserer sig for historien, og hvordan andre menneskers tilværelse har formet sig i tidens løb, vil man nok ikke være i tvivl om svaret.