Tillykke til Europa!
Europa og demokratiet har vundet en række valg på det seneste.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
De seneste fire nationale valg i Europa viser, at det store flertal i befolkningerne stadig foretrækker europæisk samarbejde og demokrati fremfor nationalistisk diktatur.
Det drejer sig om de netop overståede valg i Polen, Rumænien og Portugal samt valget i Albanien for en uge siden.
I Albanien vandt den pro-europæiske Edi Rama, der arbejder for, at Albanien snarest muligt kan blive medlem af EU. I Rumænien vandt den pro-europæiske Nicusor Dan i anden runde af præsidentvalget over den EU-skeptiske, pro-russiske nationalist George Simion.
I Polen vandt tilhængeren af fortsat tæt europæisk samarbejde samt demokrati Rafal Trzaskowski præsidentvalgets første valgrunde. Og i Portugal stemte det store flertal af befolkningen på partier, der går ind for fortsat nært europæisk samarbejde og demokrati, mens nationalisten André Venturas parti ”kun” fik 22,6 pct. af stemmerne.
Der er en god forklaring på, at det store flertal af vælgerne i de pågældende lande har stemt, som de har. Den ligger i landenes historie. Samtlige lande har nemlig det til fælles, at det ikke er ret mange år siden, at befolkningerne her levede i et diktatur i stedet for i et demokrati.
Det er så kort tid siden, at en meget stor del af befolkningen stadig kan huske det. Og for dem, der kan det, er det naturligvis ikke en situation, man ønsker at vende tilbage til.
For tre af landenes vedkommende var der ovenikøbet tale om kommunistiske diktaturer – ligesom man havde i det Sovjetunionen, som Putins nuværende tankegods kommer fra. Polen, Rumænien og Albanien havde alle tre et kommunistisk diktatur i tiden fra afslutningen af Anden Verdenskrig og frem til indførelsen af demokrati i det meste af Øst- og Centraleuropa omkring 1990.
Men også i Portugal kan mange midaldrende og ældre mennesker stadig huske, at man har levet under et diktatur. Fra 1926 og helt frem til Nellikerevolutionen i 1974 sad et hårdhændet højreorienteret, udemokratisk regime på magten.
Så – naturligvis – stemmer det store flertal af befolkningerne i den østlige del af Centraleuropa og i Portugal på partier og politikere, der ønsker fortsat demokrati og europæisk samarbejde – og støtte til Ukraine – i stedet for en eller anden form for diktatur og et tæt forhold til Rusland.
I hvert fald den del af befolkningerne, der har en viden og bevidsthed om deres eget lands samt det øvrige Europas og verdens historie. De stemmer af samme grund heller ikke i særligt stort tal på politikere, der er fascinerede af Trump eller diverse andre kræfter, der har sat spørgsmålstegn ved demokratiet – i ord og/eller handling.
Kun Ungarn og Slovakiet har skilt sig ud som lande, hvor en større del af befolkningen inden for de seneste år har tilsluttet sig politikere (hhv. Viktor Orbán og Robert Fico), der ikke ubetinget hylder demokrati og europæisk samarbejde – men har tendens til at holde med Putins Rusland.
Men den gode nyhed er altså, at i mange af de øvrige lande viser den seneste uges valgresultater, at historieløsheden ikke er slået igennem, og at opbakningen til demokratiet og det europæiske samarbejde dermed fortsat står stærkt.