Kultur er lige så vigtig som konserves
Når vi pakker dåsetun, vanddunke og tændstikker til krisetider, glemmer vi én livsvigtig ting: kulturen. For hvad skal vi ellers holde vores åndelighed skarp med i bunkeren?
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Den store strømafbrydelse i Frankrig, Spanien og Portugal gjorde snakken om et kriseberedskab mere aktuel, end den har været længe. Regeringens holdning er klar og tydelig. Når krisen rammer, skal vi være klar: tre dages mad, tre dages vand, tre dages batterier.
Det siger myndighederne.
Men én ting står aldrig på listen: kultur.
Ingen beder os pakke bøger, guitarer eller digtsamlinger ned sammen med knækbrødet. Ingen påpeger, at vi også får brug for noget, der kan holde hjernen i live, når vi langsomt mister besindelsen i bunkeren.
Det er en fejl.
Historien viser, at kultur er lige så vigtig som konserves. Under Anden Verdenskrig var det ikke kun rationeringsmærker, der holdt folk i live, men også sangene, fortællingerne, revyviserne.
Hvad hjælper det at have 20 liter vand, hvis vi ikke har noget, der kan give os håb, latter eller bare en flig af mening?
Derfor bør vi opdatere pakkelisten. Når dåsetunen, lommelygten og batterierne er pakket, skal vi også huske bøger, vi kan rejse væk i, sange, vi kan synge, og instrumenterne, der kan spille rummet op, når mørket lukker sig om os.
Et samfund uden et kulturberedskab er et samfund, der langsomt går i opløsning.
Vi prepper for ikke at dø af sult og tørst. Men vi skal også preppe for ikke at dø af meningsløshed.
Så næste gang du pakker din krisekasse, så husk: Når du har alt det praktiske på plads, så find også plads til noget, der kan bære dig gennem mørket. Ellers sidder vi snart i cirkel i bunkeren og glor på en dåse makrel, som var det en Picasso.