Vores sikkerhed drukner i snak

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Den 29. august 2024 oprettede regeringen det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab efter en bemærkelsesværdig lang og bred offentlig debat om behovet for at styrke Danmarks robusthed over for både naturskabte risici og aktørdrevne trusler.

Opgaver fra ikke mindre end otte ministerområdet blev samlet under det nye ministerium, som Torsten Schack Pedersen (V) fik ansvaret for. Cybersikkerhed, havmiljøberedskab, implementering af vigtige EU-direktiver om modstandsdygtighed, national krisestyringsorganisation, alarmcentraler, sikkerhedsnetværk – porteføljen var bred, og modellen ambitiøs.

Helt som forventet lød der kritik af den nye måde at organisere ansvaret på, men faktisk var de mavesure kommentarer ret begrænsede. Alex Vanopslagh lod eksempelvis nådigt Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bestå, da han i februar 2025 opstillede sin liste over ministerier, som burde nedlægges.

Selv formulerede jeg tilbage i efteråret 2024 en position som »skeptisk optimist«, fordi jeg var nået til et punkt, hvor bare det at gøre et eller andet forekom mere fornuftigt end at fortsætte med at gøre ingenting. Ambitionsniveauet for det nye ministerium målt på antal og omfang af sagsområder, som overflyttedes, var for mig at se højt, men ikke desto mindre forbeholdt jeg mig retten til at kritisere udførelsen.

Nu er der gået otte måneder siden etableringen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, og det er tid til at gøre status. Ministeren valgte fra begyndelsen at fokusere på at få implementeringen af EU-direktiverne NIS2 og CER om henholdsvis cybersikkerhed og modstandsdygtighed i kritisk infrastruktur på ret kurs efter manglende fokus i de tidligere ressortministerier.

Det var en klog beslutning, som sikrede en bedre og mere inkluderende proces, og den specifikke lovgivning er nu på vej eller er allerede vedtaget, hvilket er et stort skridt fremad for dansk samfundssikkerhed. Et andet ømt punkt var havmiljøberedskabet, som i årtier havde været stedmoderligt behandlet i Forsvarsministeriet – spørg bare Rigsrevisionen.

Nu er der med regeringens flådeplan nye miljøskibe på vej til erstatning for de eksisterende, som allerede var forældede for 20 år siden, og selv om materiel ikke alene løser alle problemer, lysner det i forhold til Danmarks evne til at leve op til vores konventionsforpligtelser på området.

Der er imidlertid også hængepartier. Allerede i november sidste år tog den nye minister de første livtag med det såkaldte sektoransvar – altså det grundlæggende princip for dansk beredskab og krisestyring, at den sektor (i betydningen ministerområde), som er ansvarlig til hverdag, også er ansvarlig under kriser og ultimativt under krig.

Siden 1959 har sektoransvaret været indskrevet i dansk lovgivning om civilt beredskab, og især gennem de tre årtier med dyb fred efter Den Kolde Krigs afslutning stod princippet meget stærkt i Danmark. »Der er et spørgsmål, om det sektoransvarsprincip, som vi normalvis hylder, i alle tilfælde er det rigtige. Og det er dét, jeg synes er en rigtig god idé at få belyst,« sagde Torsten Schack Pedersen den 12. november 2024 til DR og bebudede nedsættelsen af en samfundssikkerhedskommission til at belyse spørgsmålet nærmere.

»I dag har jeg en opgave i at sikre en koordinering på tværs af dem, der har det såkaldte sektoransvar. Og spørgsmålet er: Skal jeg have beføjelser, der er mere vidtgående end koordinering?« forklarede ministeren og stillede derved spørgsmål ved en dybt indgroet tankegang.

Han blev af Carsten Bach (LA) latterliggjort en smule for sin usikkerhed om mandatet i et §20-spørgsmål stillet dagen efter DR-artiklen: »Mener ministeren, at det er god og saglig regeringsførelse at oprette et ministerium for samfundssikkerhed og beredskab uden at vide, hvilke beføjelser det ministerium har, og hvad har ministeren tænkt sig at lave, mens vi venter på den kommission, der skal finde ud af det?«

I virkeligheden pegede Torsten Schack med sin problematisering af sektoransvaret på en grundlæggende udfordring, som allerede havde været fremhævet forud for etableringen af det nye ministerium af mange af os, der ser det hele lidt mere udefra. Nemlig at et forværret risiko- og trusselsbillede udfordrer den danske tradition for høfligt og venligt at koordinere mellem sektorer uden en dirigent til for alvor at svinge taktstokken, så både strygerne og blæserne følger samme tempo.

Ministeren var da også bevidst om, hvilket hvepsebo han slog til med sin kæp: »Det tror jeg er et ret stort spørgsmål med nogle store konsekvenser. Derfor synes jeg, at det er naturligt at bede en beredskabskommission om at se på det spørgsmål.«

Beredskabsaftalen af 15. januar 2025 var en relativt snæver udmøntning af en del af en anden delaftale under det store forsvarsrammeforlig for perioden 2024 til 2033 og lukkede i højere grad huller i beredskabet end leverede løsninger på grundlæggende udfordringer. I aftalen noterede aftaleparterne sig imidlertid også, at »regeringen primo 2025 vil nedsætte en kommission for samfundssikkerhed og beredskab«.

Det er den kommission, vi stadig venter på. I mellemtiden er sikkerhedssituationen kun blevet værre, senest understreget af det enorme blackout i Spanien og Portugal, der med al tydelighed viser, hvor sårbare vores moderne samfund er over for afbrydelser i elforsyningen. Og i december 2024 var der russiske hackere på visit i et vandværk uden for Køge, hvilket resulterede i sprængte vandrør og manglende vand i hanen hjemme hos forbrugerne.

Samtidig raser en global handelskrig udløst af en uforudsigelig præsident i USA, og udsigten til en dårlig fred i Ukraine og destabilisering af hele den vestlige sikkerhedsarkitektur afspejles på dyster vis i Forsvarets Efterretningstjenestes seneste trusselsvurdering.

Den 10. april 2025 udkom den nye udgave af Nationalt Risikobillede, som udarbejdes af den nyoprettede Styrelse for Samfundssikkerhed under Torsten Schack Pedersens ministerium. Rapporten, sammenholdt med de aktuelle trusselsvurderinger fra relevante myndigheder, viser tydeligt, at det ikke længere er en mulighed at sidde på hænderne og afvente udviklingen.

Statsminister Mette Frederiksen skrev da også på Facebook den 17. februar 2025, at »verden er under forandring. Vi skal i Danmark forholde os til en ny virkelighed. Hvor der er en større usikkerhed, end vi har kendt siden Den Kolde Krig. Rusland er den største trussel mod Europa.«

Danmark står nemlig ikke over for truslen om hybridkrig, men befinder sig midt i den.

Man kan i den forbindelse passende citere titlen på den norske totalberedskabskommissions rapport fra 2023: ”Nu er det alvor”.

Det var denne særdeles grundige og omfangsrige rapport, som i januar 2025 førte til præsentationen af en norsk national beredskabsplan bestående af 100 konkrete tiltag, herunder beskyttelsesrumsberedskab, selvforsyningsplan og kontrol med udenlandsk opkøb af særligt sensitive ejendomme.

Herhjemme har ministeren for samfundssikkerhed og beredskab altså siden november sidste år talt om at nedsætte en kommission på beredskabsområdet.

Den politiske aftale angav primo 2025 som bagkant, men i skrivende stund er der endnu ikke sket noget som helst – intet kommissorium, ingen information om sammensætning af kommissionen, ingen udmelding om tidsplan for dens arbejde.

Diskrepansen mellem retorik og handling er nedslående i Danmark. Sat på spidsen vil en passende titel for den kommende kommissions rapport være ”Bedre sent end aldrig”.