Canada adskiller sig på et væsentligt punkt afgørende fra USA
Canada har – ligesom USA – historisk altid været præget af borgerlige kræfter. Men på ét meget væsentligt punkt adskiller det sig fra naboen mod syd.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I Canada har borgerlige partier altid været dominerende. Ligesom i USA har socialdemokraterne altid stået meget svagt – i forhold til hvad tilfældet har været f.eks. i Danmark.
Af de 80 år, der er gået siden afslutningen på Anden Verdenskrig, har Canada således haft liberale premierministre i de 55 af årene og konservative premierministre i de resterende 25 år. Ikke én eneste gang er det lykkedes socialdemokraterne, der typisk ved valgene har ligget nede på omkring 17 pct. af stemmerne, at erobre posten som regeringsleder.
Dette er markant anderledes end i f.eks. Danmark, hvor vi siden 1945 har haft socialdemokratiske statsministre i rundt regnet 46 år og borgerlige (herunder radikale) statsministre i 34 år.
Dertil kommer, at Canadas regeringer – ligesom USA – har været præget af få og store partier, mens koalitionsregeringer bestående af en række forskellige partier har været det mest almindelige i Danmark. Vi har sågar – bl.a. siden 2022 – haft regeringer, der har været sammensat på tværs af den traditionelle højre-/venstre-skala.
I Canada har de liberale og de konservative som sagt skiftedes til at have premierministerposten, nøjagtig ligesom Demokraterne og Republikanerne i USA har skiftedes til at have præsidentposten.
Men trods denne lighed mellem Canada og USA er der bl.a. ét meget afgørende punkt, hvor Canada adskiller sig markant fra USA – og minder mere om Danmark og flertallet af de øvrige vesteuropæiske lande end om sin nabo mod syd:
Ikke på noget tidspunkt siden Anden Verdenskrig har 50 pct. af hverken Canadas eller Danmarks eller andre af de vesteuropæiske demokratiers befolkninger stemt for at få en ledelse af landet, der åbenlyst har sat spørgsmålstegn ved demokratiet som styreform i form af udtalelser i stil med ”Hvis I stemmer denne gang, behøver I ikke stemme næste gang” – eller i form af konkrete handlinger i stil med Stormen på Kongressen i 2021.
Tilslutningen ved valgene til politikere, der har sat spørgsmålstegn ved demokratiet, har hele vejen igennem siden 1945 været yderst minimal i både Canada og hele den demokratiske del af Europa – og er det fortsat.