Trump vil bruge USA's museer til sin egen version af historien
Donald Trump har lige underskrevet et dekret, så museerne fortæller hans version af USA's historie. Det er et farligt skridt mod censur af kunst og kultur – og et markant angreb på vores fælles vestlige værdier.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Forestil dig, at statsminister Mette Frederiksen en dag pålægger landets museer at ændre deres udstillinger og programmer for at afspejle en bestemt politisk dagsorden. At historie og kultur præsenteres på en måde, som udelukkende stemmer overens med hendes egen regerings synspunkter. Forestil dig, at Statens Museum for Kunst eller Nationalmuseet pludselig skulle forholde sig til en ordensforskrift, der dikterer, hvordan de skal præsentere vores fælles kulturarv – en kulturarv, der omfatter både de svære og de storslåede kapitler i vores historie, men forherliger og forskønner enkelte dele og perioder af vores historie. Det ville være en dybt problematisk udvikling for enhver demokratisk nation.
Denne tanke er ikke længere blot et skræmmebillede. Donald Trump har netop underskrevet et dekret, der skal »genoprette sandheden« i den amerikanske historiefortælling på de nationale museer, hvilket kan få store konsekvenser for, hvordan samfundet forholder sig til sin fortid. USA, der har været et forbillede for demokratier verden over, er nu på vej mod politisk censur af kunst og kultur. Dette er et af Trump-administrationens værste angreb på de værdier, den vestlige verden bygger på.
I Danmark har vi det såkaldte ”armslængdeprincip”, som sikrer, at politikere ikke blander sig i kunstneriske processer. Det betyder ikke, at politikere ikke må have en mening om, hvad der er godt eller skidt, men de forbyder ikke kunstnerne at udtrykke sig.
Hvis dette princip bliver undermineret, risikerer vi at miste noget af det, der gør kulturen til et levende og dynamisk spejl af samfundet. Statens Museum for Kunst eller Nationalmuseet skulle ikke pålægges at ændre måden, de præsenterer vores fælles kulturarv på.
Derfor skal vi også passe på, at vi ikke bliver overrumplet af danske politikere, der ser deres snit til at sætte grænser for kunst og kultur. For det er der en fare for, når Trumps amerikanske metoder på mange områder også i Danmark sætter nye standarder for den måde, vi omgås hinanden. Trumps bekendtgørelse om at fjerne »race-centreret ideologi« fra Smithsonian og andre kulturelle institutioner er et skridt i en meget farlig retning.
Det åbner døren for, at politiske ledere kan diktere, hvad vi skal mene om historien, og hvordan vi skal opfatte os selv som nation. Det er et skridt væk fra en åben, pluralistisk debat og et skridt hen imod en mere kontrolleret og ensidig forståelse af fortiden.
I Danmark kan vi lære af dette og sikre, at vi ikke lader politikere underminere de institutioner, der beskytter vores frihed til at tænke og udtrykke os frit. Kultur og historie tilhører os alle, og vi skal kæmpe for, at de fortsat forbliver et åbent rum for refleksion og debat.