Hvem kunne skrive drejebogen til Trumps anden periode, anden sæson? Kun virkeligheden selv

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Reality-tv placerer almindelige mennesker, gerne kendisser, i forskellige udfordrende situationer, og så er det op til seerne at stemme skæbnerne videre eller ud af løjerne. Verdens største realityshow udspiller sig netop nu med Donald Trump i Det Hvide Hus, og der mangler ingenting. Konflikter, følelser og uforudsigelighed, underholdningen er hjemme.

Zelenskyj fik høvl, da han insisterede på sikkerhedsgarantier i form af fredsbevarende styrker, Trump skrottede våbenstøtten til Ukraine, og for at understrege sagens alvor blev der også lukket for de amerikanske efterretninger.

Meget modsat opførte den britiske premierminister, Keir Starmer, sig, da han var i audiens i Det Ovale Kontor og elegant hev en kuvert op af inderlommen med kongelig invitation til Windsor Castle.

Brevet var langt og afrundet med sort håndskrift. Det var dog den kongelige signatur, der stod til sidst, og ikke et stort fuck you.

Det kommer til at gå galt. Trump er ude af kontrol. Med freudianske termer repræsenterer han ikke amerikanernes jeg, men deres id, drifterne, det dybeste og mest uforsonlige lag. MAGA’erne føler sig snydt og svigtet, det råder Trump bod på ved at opføre sig som verdenshersker, toldkriger, folkets beskytter.

Ingen vinder ved en toldkrig, men det er lige meget, Trump handler og kan endda bruge tolden som undskyldning for, at økonomien ikke bliver bedre fra dag ét. Den bliver kun værre. Inflationen springer fortsat op som en trold, og når USA lægger tariffer på Canada, får man satserne lige tilbage i hovedet. Trumps afgørende told på Europa kommer anden april, »I didn’t want to be accused of Aprils Fools Day«, og sprækkerne mellem USA og Europa vil blive endnu større – sheriffen skyder på det hele.

Europa tager det roligt. Europa går i panik. Først lukker Trump den militære paraply over os, så kommer handelskrigen. Tag ikke fejl, det er marmoreret kød til MAGA-folket, America First, Europa som snyltekontinent. Spørgsmålet er, hvordan de afgørende amerikanske midtervælgere ser på sagen? Uden dem er Trump ingenting, og mon ikke de kan høre det hule i hans protektionistiske projekt?

Manden ser fjender allevegne, måske i højere grad efter kuglen i øreflippen. Ejendommeligt nok bliver fjender også til venner, jævnfør Trumps forsoning med Putin.

Det kan være, at der kommer en våbenhvile i Ukraine, men Rusland vil med 99 pct. sikkerhed bruge den til at mobilisere på ny, Putins krigsmaskine er i imponerende omdrejninger. Trump lovede imidlertid kun at stoppe krigen i Ukraine, ikke at forhindre, at den startede igen. Simpel, kynisk logik.

Verden er forandret, vi har sovet som Tornerose eller på roser uden torne, nu vågner vi. Østeuropa først, så Norden, Tyskland, Frankrig, England og til sidst de sydeuropæiske lande, i komfortabel afstand fra fronten. 6.000 mia. kr. er man netop blevet enige om at bruge på fælleseuropæisk forsvar.

Hvem skal stå i spidsen for styrkerne? Tyskland? For tynget af historien, og selv om det kunne være en glimrende mulighed for at rette op på fortiden, så nej. Frankrig? Store ord, ingen handling, mere talk end walk.

England? Har reddet Europa før, men er militært underfinansieret. England og Frankrig i fællesskab, de to atommagter? Muligvis. Sikkert er det, at der er brug for lederskab, når det funkler ved sit fravær i USA.

»Det er lidt svært, når far er i krig.«

Sagt af en lille ukrainsk dreng.

»This is going to be great tv.«

Sagt af den amerikanske præsident, efter han havde jordet Zelenskyj for åben skærm. Det er et show. Et makabert af slagsen. Truth is stranger than fiction.

Hvem kunne skrive drejebogen til Trumps anden periode, anden sæson? Kun virkeligheden selv.