Venstrefløjen ødelægger EU's konkurrenceevne

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Alle organisationer, der ikke er eksplicit højreorienterede, ender over tid med at blive venstreorienterede. Det sagde den britisk-amerikanske historiker Robert Conquest.

Er man i tvivl, kan man betragte EU. Af årsager, der i første omgang virker uransagelige, har EU en årlig dag, hvor der fokuseres på den såkaldte islamofobi.

Islamofobi er et nonsensbegreb. Det er ikke en psykologisk lidelse at kritisere hverken de – set med et liberalt blik – systemisk undertrykkende aspekter af islam generelt eller at kritisere islamismen for at føre krig imod de liberale samfund. Det er fuldstændig berettiget kritik, som enhver borger og enhver organisation burde have lov til at fremføre.

Islamofobi er et begreb opfundet af den islamiske samarbejdsorganisation OIC og med åbne arme taget imod af venstrefløjspartierne i Vesten.

Så hvorfor i alverden har EU taget dette islamo-gauchistiske begreb til sig?

Det har EU, fordi organisationen ikke er eksplicit højreorienteret. Og derfor udtryk for den erkendelse, Robert Conquest har formuleret. Over tid vil det altid gå sådan, at venstreorienterede kaprer organisationer, der ikke er højreorienterede. Og derpå går i gang med at forvandle dem til venstreorienterede organisationer.

Man har set dette med blandt andet Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International, Røde Kors og sågar De Forenede Nationer: Fordi ingen af dem er eksplicit højreorienterede, har de over tid udviklet sig til de venstreorienterede organisationer, der er i dag.

En del af forklaringen på den såkaldte højrepopulisme er, at de traditionelle centrum-højre-partier på grund af deres langvarige samarbejde med det (som følge af den mekanisme, Robert Conquest afdækkede) gradvis mere venstreorienterede centrum-venstre, er kommet til at indgå for mange kompromiser, der smager af venstrefløj.

Når centrum-højre tager for mange venstreorienterede mærkesager til sig (eller i det mindste tolererer dem for at opnå et kompromis), bliver der plads til ufortyndet højreorienterede partier på højre side af de borgerlige magtpartier.

Så – delkonklusion nummer ét – en vigtig del af forklaringen på den såkaldte højrepopulisme er, at de borgerlige magtpartier over tid har fundet sig i for mange venstreorienterede mærkesager.

Men kan de gamle magtorienterede borgerlige partier så ikke bare svinge til højre? Og på den måde tage luften ud af sejlene på de højrepopulistiske partier? Der selvfølgelig har ret i meget – men også er befolket af for mange tosser og for mange, der er blevet radikaliseret ud i decideret samfundshad.

Ikke uden videre. Eller jo: Hvis de havde absolut flertal. Men det er der ingen, der har i et demokrati.

For at beskytte sig imod utroskab har centrum-venstre-partierne ovenikøbet fundet ud af, at det er odiøst, hvis centrum-højrepartierne samarbejder med partierne længere til højre. Det er det egentlige formål med det, tyskerne kalder en ”brandmur”, og som på fransk hedder cordon sanitaire.

Idéen med brandmuren er ikke, at det er forbudt at samarbejde med ekstremister. Centrum-venstre-partierne må for eksempel hjertens gerne samarbejde med de ureformerede kommunister og antisemitiske galninge, der i Europa-Parlamentet har samlet sig i grupperingenThe Left.

Centrum-venstre-partierne må også gerne – som i den nydannede belgiske regering – samarbejde med højrepopulisterne.

Cordon sanitaire er og bliver noget, centrum-venstre kan råbe efter de gamle, borgerlige magtpartier, hvis der er udsigt til, at de er centrum-venstre utro med det hårde højre. Når det virker, er det selvfølgelig, fordi medierne også er venstreorienterede. Og derfor kun problematiserer, når centrum-højre samarbejder med ekstremister. Aldrig, når centrum-venstre gør det.

Dette er delkonklusion nummer to.

Ikke desto mindre har det aldrig været vigtigere, at de borgerlige magtpartier kører i højre side af vejen; holder sig selv højreorienterede og prøver at opdrage de endnu mere højreorienterede partier til at være regeringsduelige, end de er i dag.

Hvorfor?

Fordi det er centrum-venstre, der ødelægger EU med bureaukrati og kvælende lavvækst. Alt, hvad Draghi-rapporten kritiserer EU for i henseende til tabt konkurrenceevne, hidrører fra centrum-venstre:

De absurd høje energipriser, der kommer fra, at EU pinedød skal have et ustabilt energisystem. De absurde registreringskrav til private virksomheder – om alt muligt, der ikke har at gøre med at drive forretning. Indblandingen i arbejdsmarkedsforhold. Og ude i horisonten: Vanvittige krav om, at producenter i EU har medansvar for, hvordan deres underleverandører i hele verden i andet og tredje led og endnu længere ude behandler deres medarbejdere. Det er alt sammen totalt ødelæggende for vækst og velstand i Europa. Og alt sammen noget, der kommer fra centrum-venstre.

Skal vi i EU have et opgør med det, der skaber faldende konkurrenceevne, kræver det kort og godt et opgør med centrum-venstre. Med centrum-venstres måde at tænke på. Med centrum-venstres ophøjede ligegyldighed over for, hvordan virksomheder og samfund i det hele taget bliver så rige, at vi – også – får råd til socialforsorg og andet godt.

Det opgør kan de ansvarlige, borgerlige partier kun tage, hvis de går i dialog med resten af højrefløjen. Drop jeres illiberale mærkesager – som den ansvarlige højrefløj har gjort i f.eks. Danmark og Sverige – så kan vi godt lave et kompromis, der både omfatter streng kontrol med indvandringen og opgør med alle centrum-venstres tossede påhit, der ødelægger konkurrenceevnen i EU.

Det hårde højre burde være i stand til at lave kompromiser med centrum-højre, hvis det hårde højre tager et opgør med sine illiberale tosser.

Det vil have den fordel, at EU som helhed kommer ud af Robert Conquests jernlov og forbliver ikke-venstreorienteret.

At samarbejde med centrum-venstre er langt mere betænkeligt, hvis man er højreorienteret. Fordi centrum-venstre ikke holder op med at mene vanvittige ting, dersom man skiller sig af med nogle få, radikaliserede tosser.

Centrum-venstres foragt for produktivitet og konkurrence og økonomisk velfærd skyldes nemlig ikke enkeltstående, vildfarne tosser. Det ligger helt inde i kernen af selve den måde, centrum-venstre-partierne tænker og forstår verden.