Er du træt af de andres perfekte liv på Facebook? Så kom med i klubben
Ligefrem at opnå popularitet går stik imod formålet i Dull Men's Club, hvor medlemmerne hader at skille sig ud fra mængden.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Har du været på Facebook eller Instagram i dag og banket hovedet ind i en endeløs strøm af iscenesatte billeder fra andres perfekte liv?
Perfekte børn med perfekte forældre i et perfekt hjem, hvor det perfekt dækkede bord samler familien om hygge og perfekte øjeblikke.
Hænger det dig ud af halsen, og tænder du i virkeligheden mere på, om bagagebåndet i lufthavnen kører med eller mod uret?
Så læs videre, og få en nyhed, du aldrig have drømt om.
Selviscenesættelsen på Facebook har givet uventet medløb til en klub, som står for det præcis modsatte.
Dull Men’s Club – de kedelige mænds klub – hylder den forudsigelige hverdag med alle dens søvndyssende gentagelser og trivielle rutiner.
For 10 år siden var jeg korrespondent i London og skrev en artikel om klubben, men den var ærligt talt så røvkedelig, at jeg næsten havde glemt den – og det har de 22 læsere, der så den på nettet, sikkert også.
Anledningen var, at klubben havde udgivet en ny kalender, hvor 12 kedelige mænd præsenterede deres vildeste interesser.
En 62-årig brite blev fremhævet, fordi han brugte 11 år af sit liv på at rejse landet rundt og fotografere rundkørsler.
En 73-årig havde i halvdelen af sit liv sendt det samme kort til sin kone på valentinsdag. Han skrev kortet i 1979 og genbrugte det bagefter år efter år. Han syntes stadig, det var sjovt.
En mand på 72 år blev præsenteret som ejer af verdens største samling af trafikkegler, og en Steve Wheeler kom i kalenderen, fordi han i løbet af 30 år havde samlet 20.000 mælkeflasker, som han udstillede på et museum i haven.
Jeg havde som sagt glemt alt om den kedelige forening, indtil den pludselig, for nylig, dukkede op i en artikel i The Times.
Nu er de kedelige mænd blevet en form for trendsettere – og ligefrem at opnå popularitet går stik imod foreningens formål.
»Jeg ved ikke, hvad man skal kalde det – et dilemma, et paradoks eller noget i den retning,« lød det fra foreningens stifter, den nu 85-årige Lee Carlson, som den britiske avis forstyrrede under dagens kedelige højdepunkt – at tømme tørretumbleren.
Han grundlagde foreningen i 1980’erne i en bar i New York, hvor alle forsøgte at spille smarte – men Lee Carlson var bare en kedelig skatterevisor.
Kedelige mænd – eller dullsters, som Lee Carlson døbte dem – er det modsatte af hipstere. De hader at skille sig ud fra mængden, og derfor er det selvmodsigende, hvis kedsomhed nu bliver trendy og måske ligefrem interessant.
Mens Lee Carlson tømmer sin tørretumbler og filosoferer over det, så er det et faktum, at Dull Men’s Club er blevet en social bevægelse med 1,5 mio. følgere på Facebook.
Døgnet rundt poster mænd – og kvinder – i hele verden deres mest kedelige hverdagsøjeblikke. Hvis et opslag ikke er 100 pct. kedeligt, så må skribenten nærmest undskylde.
Fra et tilfældigt nyhedsdøgn i den kedelige verden kan fremhæves et foto fra amerikaneren Daniel Naso, som havde fejet i sin garage og sendte et billede af den lille bunke fejemøg.
En anden velsignede Facebook-gruppen med et billede af sin tv-fjernbetjening, som han havde fanget i helt perfekt lys.
Richard Rose kunne bidrage med en længere forklaring om, hvordan han altid placerer knive og gafler i opvaskemaskinens bestikskuffe, så håndtagene vender udad. Det skulle optimere opvasken – og for en sikkerheds skyld sendte han også et foto.
Desuden er der virkelig mange billeder af kilometertællere i biler – fotograferet når de står på f.eks. 44.444 eller noget andet skelsættende.
Af en eller anden grund, som ikke står helt klar, underskrives mange af indlæggene med skonummer, og hvis det er muligt, så skal der være en banan på billedet for at angive størrelsesforhold.
Mærkesager
Foreningen har en række mærkesager – som kampen for parkbænke og korrekt anvendelse af apostrof i det engelske sprog – og nu nærmer vi os en vanvittig nyhed, som vil komme bag på mange.
De kedelige mænd har en større database, hvor medlemmerne registrerer, om bagagebånd i alverdens lufthavne kører med eller mod uret. Her fremgår det, at båndene i Aarhus Lufthavn kører med uret, mens de triller modsat i København.
Kan det virkelig passe?
Svaret er ja – og nej – og ingen kan forklare, hvorfor det blev sådan.
»Jeg ved, at vores bånd kører med uret, men jeg kan ikke svare dig på hvorfor. Den logiske grund til, at båndet kører den ene eller anden vej, forestiller jeg mig handler om det logistiske bedste i forhold til adgang og pålæsning for bagagehåndteringen i backend. Men jeg ved det desværre ikke,« lyder det fra kommunikationschef Tina Baungaard-Jensen i Aarhus Lufthavn.
Mysteriet er endnu større i Københavns Lufthavn, hvor senior kommunikations- og presserådgiver Jens Ehlers satte chefen for bagagehåndteringen til at grave i sagen – og det viser sig, at bagagebåndene i lufthavnen kører både med og mod uret.
»Nærmere bestemt kører ankomstbånd tre, fire og fem med uret, mens seks, syv og otte kører den modsatte vej. Hvorfor det forholder sig sådan, er der til gengæld ingen, der ved. Men vi gætter på, at det er leverandøren, der i sin tid har foreslået det sådan,« skriver Jens Ehlers.
Denne uforklarlige uforudsigelighed i København har potentiale til at udløse breaking news blandt de kedelige mænd – ligesom det skete, da et af klubbens medlemmer, Harry Seager, pakkede en Marsbar ud og konstaterede, at chokoladen var glat og ikke riflet, som den burde være.
Pludselig var Seager en kendis på de sociale medier, og Mars måtte punge ud med en erstatning på 18 kr.
Man bliver automatisk medlem af Dull Men’s Club ved at besøge klubbens kedelige hjemmeside eller facebookside.