Er det fastfood eller fascisme, der vinder det amerikanske valg?
Så er der fuldt blus på slutspurten i det amerikanske præsidentvalg. Rygter, målinger, udsagn fyger rundt i mediebilledet, og det er lettere at lade sig rive med end at holde hovedet koldt. Der er fortsat 50 pct. chance for at ramme rigtigt på, hvem der bliver USA's næste præsident.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Slutspurten i valgkampen står virkelig i kontrasternes tegn. På den ene side har vi en tidligere præsident, der laver pomfritter på McDonald’s. På den anden side har vi Kamala Harris, der nu kalder Ronald McDonald, undskyld Donald Trump, for fascist.
På sin vis er denne kontrast ganske sigende for den dynamik, der lader til at have indfundet sig i valgkampen. På den ene side har vi en utraditionel udfordrer, der tidligere har været præsident, som tager forklædet på og fører valgkamp på den gyldne måge. På den anden side har vi landets vicepræsident, der begynder at lyde som landets siddende leder og vragede præsidentkandidat, Joe Biden.
Nu er det jo blevet så frygtelig moderne at gå ind for genbrug, så det gør Kamala Harris tydeligvis også. Det seneste eksempel er, at Harris-kampagnen har annonceret, at hun kommer til at holde en stort anlagt tale den 29. oktober samme sted, hvor Trump talte til sine støtter, få timer inden disse stormede Kongressen den 6. januar 2021. Med andre ord er vi tilbage til fremtiden, når det kommer til Demokraternes plan for at slå Trump: frihed eller fascisme, Kamala eller diktatur, Harris eller Hitler.
Som journalisten Alex Thompson ganske rigtigt har pointeret, så er der tale om et træk, som til forveksling ligner ét, som Joe Biden nok også havde taget i brug, hvis alderspræsidenten stadig var Demokraternes præsidentkandidat. Kreativiteten er med andre ord i højsædet, men mon ikke Biden også går ind for bæredygtighed. Om vælgerne til gengæld køber ind på, at præmissen for dette nervepirrende præsidentvalg er demokratiets skrøbelighed fremfor fortsat alt for høje dagligvarepriser, bliver spændende at få svar på om nogle uger.
Nok om fritter på en fastfoodrestaurant og forkromede taler om fascismens farer. Man kan læse meget i disse øjebliksbilleder – også for meget. Talknuseren Nate Silver har formuleret det ganske godt i denne uge: »Grundlæggende mister alle 25 IQ-point i de sidste to uger af en valgkamp, det er som at møde op til en fest, hvor alle har fået seks drinks indenbords.«
Silvers pointe er, at der i valgkampens slutspurt bliver lagt alt for meget i meget små bevægelser. Jeg kunne ikke være mere enig og må også være ærlig, at jeg nok til tider selv lader mig rive for meget med; en klassisk arbejdsskade, når man arbejder i mediebranchen.
Fritter eller fascisme, så er der fortsat tale om et valg, der er fifty-fifty. Det kommer muligvis bag på nogen, fordi nogle medier har haft en fest med at oversælge en minimal udvikling i målingerne og prognoserne, hvor Trump nu fører i alle svingstater hos RealClearPolitics, samt at Trump i skrivende stund er minimal favorit i Nate Silvers prognose (53-47 pct. sandsynlighed for at vinde valget) og hos 538 (52-48 pct.).
Hvad man ikke nødvendigvis altid får fortalt, er, at RealClearPolitics ikke laver et vægtet gennemsnit af meningsmålinger – modsat Silver Bulletin og 538 – og at RealClearPolitics gennemsnit er mere favorabel for Trump end mange konkurrenters.
Til syvende og sidst er der trods små forskydninger fortsat tale om et valg, der de facto er fifty-fifty. En fjer bliver med andre ord til fem høns, når det kommer til at tolke små forskydninger i valgkampen.
Jeg har selv ihærdigt fastholdt siden sommerferien, at det bliver en mand eller en kvinde, der vinder valget. Noget siger mig, at jeg får ret.
Men spøg til side: Jeg skal nok stoppe fedtspillet, finde krystalkuglen frem og lægge mine analytiske kort på bordet i næste uges klumme. Her vil jeg komme med mit totalt uvidenskabelige bud på, hvem der kommer til at vinde præsidentvalget.
I realiteten er der selvfølgelig tale om mere eller mindre kvalificeret gætværk. Men hey, jeg har jo immervæk 50 pct. chance for at ramme rigtigt og dermed gode muligheder for at insistere på at blive kaldt Mircodamus fremadrettet.
I så fald vil jeg fejre det med en fin middag på McDonald’s, hvor der skal serveres fritter – for jeg vil til enhver tid foretrække fastfood fremfor fascisme.