Fortsæt til indhold
Kommentar

Lad os samle det borgerlige Danmark om en fælles politik

Hvor er det ærgerligt, at de blå partier ikke forener sig om de politiske idéer, som faktisk samler dem. Hvad blev der af ordentlighed, det borgernære demokrati, princippet om at lade pengene følge borgerne og investering i fremtiden hos de borgerlige partier?

Jesper HousgaardOrganisatorisk næstformand, Kristendemokraterne

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Meningsmålingerne er entydige: Ved et kommende valg kan de nuværende regeringspartier ikke danne en flertalsregering igen. Vælgerne vil noget andet. Regeringen har til trods for ambitionerne om at skabe nødvendige reformer ikke rigtig formået at få bid i banen.

Socialdemokraternes vælgere kan slet ikke genkende deres gamle parti, som agerer mere borgerligt end flere af partierne til højre for Socialdemokratiet.

Venstre og Moderaterne har som regeringspartnere modigt investeret deres identitet i at sidde med, hvor beslutningerne træffes.

Moderaternes formand har det som en fisk i vandet som landets udenrigsminister. Men han må samtidig se i øjnene, at vælgerne nok ikke igen vil give det nye parti samme opbakning som ved det seneste valg.

Venstre er så opslugt af arbejdet i regeringen, at partiet ikke har formået at tydeliggøre, hvor vælgerne har Venstre. Hvad vil Venstre med Danmark?

Liberal Alliance har kunnet gå på vandet og sole sig i vælgerhavets fascination. Men partiet har som den øvrige opposition svært ved at komme til bordet, og formanden lyder nu mindre liberal og mere konservativ end tidligere.

Tilbage på højrefløjen har vi så en række små partier, som med en stadigt mere skinger retorik forsøger at overgå hinanden i at foreslå stramninger i udlændingepolitikken. De følger i for høj grad en populistiske strømning a la Trump, der kun appellerer til de laveste instinkter hos vælgerne.

Hvor er det ærgerligt, at de blå partier ikke forener sig om de politiske idéer, som faktisk samler dem. Hvad blev der af ordentlighed, det borgernære demokrati, princippet om at lade pengene følge borgerne og investering i fremtiden hos de borgerlige partier? Blå hjørne må finde tilbage til de rødder, der i virkeligheden er fællesnævneren for liberale, socialkonservative og konservative partier.

Da de blå partier tilsyneladende mangler idéer til en fælles politisk indsats, kommer her nogle eksempler på områder, de borgerlige partier kan samles om:

En ordentlig blå udlændingepolitik: I stedet for lagkagefejringer af udlændingestramninger må det borgerlige Danmark gå den modsatte vej.

Flygtninge: Danmark skal til punkt og prikke overholde alle flygtningekonventioner og den flygtningeudligningsmekanisme, som Danmark har forpligtet sig til. Vi skal investere omsorg, uddannelse og jobmuligheder i de flygtninge, vi modtager, og få dem til at få lyst til at blive i Danmark, fordi de her føler sig respekterede og værdsatte for alt, hvad de kommer med. Målet må være, at de aldrig får lyst til at vende tilbage til det land, de er flygtet fra.

Migrationsudfordringen: Vi står i Europa over for en kompleks migrationsudfordring. Befolkningstilvæksten i Afrika er dramatisk. Af de 12 mio. unge afrikanere, der hvert år kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver de 9 mio. arbejdsløse og har valget mellem at leve i fattigdom eller søge mod det rige Europa. De vælger Europa. Den tiltagende og ulykkelige asylanttrafik over Middelhavet er en trussel mod stabilitet og sammenhængskraft i Europa, fordi fire af fem afviste asylanter bliver hængende i Europa. Og helt ubærligt er det, at så mange mennesker mister livet, når de prøver at krydse havet for at blive asylbehandlet i det forjættede Europa.

En blå regering skal derfor i EU-regi arbejde for, at EU opprioriterer samarbejdet og indgår partnerskab med Den Afrikanske Union og relevante afrikanske stater. Et EU-partnerskab med afrikanske lande skal indeholde kombinationen af en målrettet investeringsplan i de pågældende lande og en aftale om, at al asylbehandling varetages af landet for EU-landene.

Som en del af den samlede partnerskabsaftale med landet finansierer EU modtagecentrene og uddanner ledelse og medarbejdere på centrene til at løse opgaven i overensstemmelse med menneskerettighederne og lovgivningen i de lande, hvortil der søges asyl. Opnår man asyl, kommer man direkte til det ønskede asylland og bliver budt velkommen.

Med partnerskabsaftalerne og investeringerne baner Europa vejen til en bæredygtig afrikansk økonomi. Det er en dyr løsning for EU-landene, men til gengæld en menneskelig løsning, der bidrager til økonomisk udvikling i partnerskabslandene, reducerer tab af menneskeliv på Middelhavet og fjerner forretningsgrundlaget for menneskesmuglerne.

Afrikanske lande har i årtier forståeligt nok været tilbageholdende med at indgå aftaler med de tidligere kolonimagter i Europa. Imens har Rusland og Kina inviteret afrikanske lande på sightseeing i Tørre Røvelse, hvor kun én ting er givet: Det afrikanske land bliver snydt, så vandet driver.

Rusland tilbyder våben og militærpersonel til partnerstyret i en række afrikanske stater og får til gengæld ret til naturressourceudvinding og minedrift (typisk guld og diamanter). Kina investerer i vejanlæg, jernbaner og industri i Afrika med henblik på at få adgang til olie- og naturressourcer og leverer i øvrigt selv ingeniører og arbejdskraft.

Her skal Europa ind og være en mere troværdig og attraktiv investeringspartner for de afrikanske lande.

En skattereform: Enhver form for skat skal umiddelbart give mening og være gennemskuelig for befolkningen. Men alt for mange danskere er ikke i stand til at vurdere, om årsopgørelsen er korrekt, eller begribe, hvordan Skat har beregnet sig frem til resultatet.

En blå regering må simpelthen gøre noget alvorligt ved dette problem. Vi kan starte med ejendomsskatten, der er ansvarlig for ca. 50 mia. kr. af statens og kommunernes indtægter. Her beskatter man borgeren på et højst usikkert grundlag – nemlig en ejendomsvurdering baseret på Vurderingsstyrelsens håbløse system.

Et Folketing med blåt flertal må i gang med at udfase ejendomsbeskatningen ved over en årrække løbende at sænke beskatningsprocenten for så at gå over til, at staten direkte beskatter gevinsten, når boligen sælges. Sverige indførte denne model for snart 20 år siden, og det fungerer helt uproblematisk.

Reform af velfærdssamfundet: Der er stadig for meget formynderi og overadministration fra det offentliges side. Den offentlige sektor er permanent i vækst. Behovet for ansættelse af stadig flere administrative medarbejdere og kommunikationsmedarbejdere kender ingen grænser. På trods af at danskerne med verdens mest omfattende digitalisering er blevet særdeles selvhjulpne, så vokser den offentlige administration.

En progressiv energi- og klimapolitik: Der er behov for en ambitiøs og flerstrenget indsats for, at Danmark lykkes med en dynamisk grøn omstilling, så landet kan fastholde sit renommé som en grøn og innovativ nation.

Vi skal have fjernet alle lovgivningsmæssige forhindringer, således at private investeringer i teknologiudvikling kan komme i gang for fuld kraft.

Staten skal hjælpe virksomheder og investorer, som tøver med at investere i et grønt projekt, fordi risikoen er for stor.

Der skal investeres yderligere 25 mia. kr. i klimafonden, som allerede i dag udgør 25 mia. kr. Af de øgede investeringer i klimafonden skal 10 mia. kr. tilføres forskning i nye, grønne teknologier.

Det danske forbud mod offentlig støtte til forskning i kernekraft skal ophæves, og de private virksomheder, som i disse år udvikler tredje- og fjerdegenerations atomkraftteknologi, skal have statens fulde opmærksomhed. Sol og vind vil ikke alene være i stand til at give landet en stabil energiforsyning de kommende 30-40 år.

Dette er blot et udpluk af politiske opgaver, som de borgerlige partier kan samles om, når magten holder skiftedag.