Rocken er blevet lige så forbudt på Roskilde Festival, som røde pølser er på Northside
Anmeldelse: Roskilde Festival mistede balancen i år. Alt for mange af de artister, som på forhånd var udråbt som hovednavne og derfor fik tildelt den største scene på de bedste tidspunkter, skuffede fælt.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Indrømmet, diskussionen er gammel.
I 2008 langede Oasis-guitaristen Noel Gallagher i hårde vendinger ud efter Glastonbury Festival, for hvordan i alverden kunne man finde på at booke rapperen Jay-Z som hovednavn.
»Jeg gider ikke hiphop på Glastonbury. Det er forkert,« sagde han og dvælede ved det faktum, at den britiske festival byggede på en tradition med håndspillet, guitardrevet rockmusik.
Jay-Z kvitterede med en coverversion af Oasis-klassikeren ”Wonderwall”, han sejrede med hits som ”99 Problems”, og festivalen blev aldrig den samme igen.
Musikbladet NME (New Musical Express) anmeldte Glastonbury Festival med den udødelige rubrik: »They got 99 problems but Zay-Z ain’t one…«, og Noel Gallagher fremstod – med rette – som en gammel sur mand, for selvfølgelig skal der være plads til hiphoppen på festivalerne. Det giver ikke længere mening at tale om rockfestivaler, den tid er for længst forbi.
Hvorfor så denne anekdote?
Fordi Roskilde Festival gik for langt i år.