Trumps fremtid: Fængselsstraf eller fire år mere?
Hvis Donald Trump slipper med en bøde, vil det være endnu et afsnit i en nærmest uendelig farce. Omvendt har jeg også svært ved at se manden i fangedragt.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det er både historisk, surrealistisk og sørgeligt, at den tidligere præsident Donald Trump i denne uge blev fundet skyldig i sagen om bogføringen af de såkaldte tys-tys-penge til pornoskuespilleren Stormy Daniels.
Lad os starte med det historiske perspektiv, som ikke kan overvurderes. For første gang i amerikansk historie er en nuværende politiker, der har medvirket i ”Alene Hjemme 2”, blevet kendt skyldig i en straffesag.
Ovenikøbet i en sag, der er så slibrig, saftig og surrealistisk, at Trump og hans tidligere advokat og fikser Michael Cohen er en slags politisk pendant til de selverklærede våde banditter Harry og Marv. Og selvom Demokraternes våde drøm endte med at gå i opfyldelse, da Trump blev erklæret skyldig, er det sørgeligt, at det sker midt i et amerikansk valgår og i en situation, hvor Trump de facto er Republikanernes præsidentkandidat og smal favorit til at vinde præsidentvalget til november.
Nævningenes beslutning er der efter min mening ikke grund til at gå i selvsving over. Juryen bestod af 12 medlemmer, som var blevet godkendt af både anklagemyndigheden og forsvaret – det vil sige Trumps advokater – og i selvsamme var der tydeligvis hurtig enighed om, at Trump skulle kendes skyldig i alle anklagepunkter. Det kom nu heller ikke som den store overraskelse: ikke for at forklejne beslutningens historiske vingesus, men fordi forventningen både før, under og efter retssagen har været, at Trump ville blive kendt skyldig. Sådan blev det.
Langt mere interessant bliver det nu at se, hvor dommeren i sagen lægger sig i forhold til strafudmålingen den 11. juli, kun få dage inden Republikanernes konvent i Milwaukee, hvor Trump formelt bliver nomineret som partiets præsidentkandidat. Timingen for straffeudmålingen kan undre, og jeg vil da også indrømme, at min første reaktion var, at tidspunktet er ganske ejendommelig. Ifølge advokaten Dan Horwitz, der tidligere har arbejdet i distriktsanklagerens kontor på Manhattan, er det dog standardprocedure, at domsafsigelsen finder sted cirka tre til otte uger efter domfældelsen. En dom, som Trump i øvrigt kan anke.
I teorien spænder strafferammen bredt. Hvert af de 34 anklagepunkter, som Trump er blevet kendt skyldig i, kan udmunde i alt fra en bøde på 5.000 dollars til en betinget eller ubetinget fængselsdom på fire år. Da Trump i så fald sandsynligvis vil blive beordret til at afsone fængselstiden samtidig for hver enkelt anklage, er der tale om en egentlig strafferamme på op til fire år.
I praksis er forventningen, at Trump ikke vil blive idømt en ubetinget fængselsstraf. Det skyldes en række faktorer, heriblandt Trumps pletfrie straffeattest og høje alder, samt at der ikke var tale om en voldelig forbrydelse. I lignende sager har der tidligere heller ikke været kutyme for, at dommerne har langet ubetingede fængselsstraffe over disken. Ifølge advokaten Norm Eisen fra The Brookings Institution har det kun været tilfælde i cirka 10 pct. af sammenlignelige sager. Her skal man selvfølgelig understrege, at vi befinder os i ukendt farvand. Donald Trump er som tidligere præsident ikke sammenlignelig med såkaldte almindelige amerikanere, der har mødt lovens lange arm i fordums tid.
Eisen har foreslået, at en mulig mellemvej mellem fængsling og bøde kunne være, at Trump afsonede straffen derhjemme med elektronisk fodlænke på. Det ville i så fald dog forhindre Trump i at føre valgkamp rundtomkring i USA. Omvendt ville den tidligere præsident så have god tid til at se ”Alene Hjemme”-filmene, og vi ville være tilbage i en form for virtuel valgkamp som i 2020. Tilbage til fremtiden så at sige.
Hvorom alting er, så ville fodlænkeløsningen være en meget fodslæbende juridisk løsning, der ville efterlade et politisk fodaftryk midt i en præsidentvalgkamp. Det er i min øjne ganske uhensigtsmæssig og svarer til at få det forkerte ben ud af sengen om morgenen.
Jeg er ikke jurist, men da vi taler om en sag, der i sin natur er både juridisk og politisk – takket være det amerikanske retssystem og den tiltaltes politiske baggrund – vil jeg godt komme med et kvalificeret bud på udfaldet af straffeudmålingen. Jeg skal dog advare om, at det udelukkende bygger på en blanding af faglighed og mavefornemmelse baseret på to spandauer med rabarber til morgenmad.
Personligt har jeg svært ved at forestille mig, at Trump slipper med en bøde. Såfremt det skulle ske, ville det have været en farce af rang at føre den første straffesag mod en tidligere præsident og nuværende præsidentkandidat i et valgår. Ikke fordi Donald Trump skal være hævet over loven, men fordi det i så fald er et spørgsmål om timingen, der i forvejen åbenlyst har haft politiske implikationer.
Omvendt ser jeg heller ikke Trump iklædt en orange fangedragt på Rikers Island foran mit indre øje. Mellemvejen kunne derfor være en betinget dom, hvormed Donald Trump kommer til at kunne balancere mellem prøvetid og præsidentposten fremfor mellem fængsel og fire år mere i Det Hvide Hus.