Selvfølgelig rejser kongeparret til Norge

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Rækkefølgen af et nytiltrådt kongepars udgående statsbesøg afspejler opfattelsen hos kongehuset og regeringen af, hvilke lande der kulturelt, historisk, økonomisk og politisk ligger Danmark nærmest og er vigtigst for os som danskere.

Det er derfor ingen tilfældighed, at kong Frederik X og dronning Marys første statsbesøg – i sidste uge – gik til Sverige. Og at det andet – i denne uge – går til Norge. Det skyldes nemlig på ingen måde – som nogen tror – at Sverige er det land, hvor den nuværende monark har siddet længst tid på tronen. Det skyldes derimod, at Sverige og Norge er de to lande, som Danmark kulturelt, sprogligt, historisk og samfundsmæssigt ligner mest og har de tætteste bånd til. Dronning Margrethe II indledte således også – i 1973 – sin række af udgående statsbesøg med de nordiske lande, Sverige, Norge, Island og Finland – selv om dronning Juliana i Holland på dette tidspunkt var den længst siddende monark i Europa (hun havde regeret siden 1948).

De nordiske lande har altid førsteprioritet – og det skulle ikke undre, om ikke de næste statsbesøg, efter Sverige og Norge, kommer til at gå til netop Island og Finland. Det ville i hvert fald være i tråd med traditionen.

Og når så det nytiltrådte kongepar er ”færdig” med de nordiske lande, vil det sikkert i løbet af de efterfølgende år besøge lande som Storbritannien, Forbundsrepublikken Tyskland og Benelux-landene, som også er nogle af de lande, som vi på mange måder har haft mest med at gøre. Det var i hvert fald dét, som dronning Margrethe II gjorde som noget af det næste. I 1974 var hun således i netop Storbritannien og Forbundsrepublikken Tyskland og i 1975 i Holland.

Både briterne og tyskerne var – og er – såvel vigtige sikkerhedspolitiske allierede som vigtige handelspartnere og desuden to lande, hvis kultur og historie – på godt og ondt – er flettet meget sammen med den danske. Både i ældre og i nyere tid. Desuden er der det sproglige fællesskab (med både engelsk og tysk som germanske sprog ligesom dansk) og en fælles historie med Reformationen i 1500-tallet (som ganske vist kun slog igennem i den nordlige del af det tyske område – og i England kom til udtryk ved, at landet fik sin egen kirke, men alligevel).

Et lignende historisk, kulturelt, sprogligt – og til dels religiøst – fællesskab har vi med Holland. Og derfor var det også naturligt, at dronning Margrethe II i sin tid ”fortsatte” til Holland i 1975. Desuden har Benelux-landene generelt høj prioritet, bl.a. fordi de – ligesom Danmark – er netop små monarkier. Dronning Margrethe II besøgte således Belgien og Luxembourg i 1976. Så mon ikke også disse to lande vil komme højt op på listen hos vores nye kongepar.

Endelig er der ét af de lande, hvortil dronning Margrethe II tog på statsbesøg i sine første regeringsår, som adskiller markant sig fra det øvrige. Og det er Sovjetunionen, som modtog besøg allerede i 1975 (samme år som Holland). Dette havde imidlertid en helt særlig grund, som var knyttet til, hvordan Europas historie udviklede sig på dette tidspunkt.

I 1975 var vi nemlig inde i en ”afspændingsperiode” i Den Kolde Krig, og det var derfor vigtigt at demonstrere, at man også kunne tale med lederen af den kommunistiske østblok, Sovjetunionen.

I dag er situationen imidlertid som bekendt en ganske anden – med Putins Rusland. Så kong Frederik X og dronning Mary vil formentlig i løbet af de kommende år i høj grad følge samme rækkefølge mht. valg af lande for udgående statsbesøg, som dronning Margrethe II i sin tid gjorde – med en enkelt undtagelse.