Sig mig, ved alle i hele verden, hvor jeg har ondt?
Jeg har fået en skavank. Hvis jeg skulle komme til at glemme den et kort øjeblik, er der mange, der nok skal minde mig om den. Og det er egentlig ikke særlig rart.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg synes ikke generelt, at jeg higer efter medynk. Men jeg må indrømme, når jeg kommer humpende ind på min arbejdsplads – hvilket jeg har gjort siden december – får jeg en del opmærksomhed. Naturligvis også set i lyset af, at mine kolleger godt ved, at jeg er en ivrig og passioneret motionsløber i min fritid.
»Hvad er der sket med dig?«, »hvorfor går…