Okay, I røvkeder jer i skolen? Så skruer vi da bare ned for ambitionerne

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det var en af den slags dage, mange ser frem til med bekymring. Stående bag en improviseret pult i et sjællandsk klasseværelse fremlagde undervisningsminister Mattias Tesfaye regeringens forslag til en forandring af folkeskolen. At man lidt angstfuldt går en sådan begivenhed i møde, skyldes selvfølgelig den erfaring, at når Christiansborg varsler uddannelsesreformer, betyder det for det meste, at der er forringelser i vente. Spørg bare på universiteterne, der netop har modtaget et nedrivningshold udsendt fra Slotsholmen. De ødelæggende virkninger er åbenlyse, men alligevel fastholder politikerne, at de skam har lavet en modig reform til gavn for landet. Det er bare resten af verden, der ikke kan se, hvor godt det hele er.

Det er her, man får lyst til at tilføje, at politikerne altid ligger og roder rundt i den absolutte bund på de troværdighedslister, der med jævne mellemrum offentliggøres. Lige under bilforhandlere, men dog et mulehår foran influencere. Men lad nu det ligge.

I stedet vender vi tilbage til Tesfaye, der jo faktisk sagde fornuftige ting. For eksempel er regeringens ønske om at gøre skoledagene lidt kortere for så til gengæld at have to lærere i klassen et positivt tiltag. Det samme er ønsket om at indføre et fag i teknologiforståelse, selvom regeringen kun lægger op til, at det skal være et valgfag. Og endelig tjener det til regeringens agtelse, at den vil fjerne nogle af de myriader af mål, som er lagt ned over skolens aktiviteter.

Dette er små skridt i den rigtige retning, men desværre er der også tidsler, der tydeligt afslører, at uddannelsestænkningen i regeringskontorerne stadig er på vildspor. Således vil regeringen, at børn allerede i 7. klasse skal kunne vælge en ”juniormesterlære”, som gør, at de skal opholde sig markant mindre i skolen og have færre fag. Hvilket betyder, at de mister muligheden for en gymnasial ungdomsuddannelse. Her i avisen begrundede Tesfaye tiltaget med, at der i dag er »rigtig mange, der røvkeder sig i de sidste skoleår eller måske ikke kan følge med«.

Diagnosen er rigtig, men medicinen forkert. For hvis der faktisk er mange børn, der keder sig eller ikke kan følge med fagligt, så virker det ærlig talt uambitiøst og på grænsen til det opgivende at skubbe disse børn ud af skolen og indsnævre deres fremtidsmuligheder. I stedet burde ambitionen selvsagt være at skabe en skoledag, der er så varieret og spændende, at børnene både trives og lærer det, de skal. Faktisk er dette vel selve grundidéen i den danske folkeskole, men den har regeringen altså forladt. Et stort og påtrængende problem søges løst ved at regulere børnene i stedet for at forbedre skolen.

Desværre er denne tankegang ikke isoleret til folkeskolen, men kendetegnende for hele uddannelsespolitikken. Gang på gang diskuterer vi, hvor skidt det er, at de unge mennesker ikke passer ind på institutionerne. Det gælder både på gymnasierne og på de videregående uddannelser og nu altså også i folkeskolen. Alt for sjældent diskuterer vi, hvordan vi kan lave uddannelser, der faktisk løfter alle elever og studerende.

Måske kommer den dag, hvor vi faktisk tør vende perspektivet om og ikke gøre børnene og de unge, men institutionerne, til problemet. Desværre sker det nok ikke i det nuværende politiske klima, og derfor gør vi vist klogest i at forberede os på, at også de kommende reformer på uddannelsesområdet i bedste fald vil være for små og i værste fald forfejlede.