Velkommen til Taymerika
USA svømmer nærmest over i dyrkelsen af popstjernen Taylor Swift. Senest har hun fået en ny kæreste – en amerikaner! Simpelthen. Hun har ellers været til briter i en del år. I en krisetid er det godt at have noget som hendes færden at gå op i, ikke?
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Popstjernen Taylor Swifthar efter sigende fået en ny kæreste, nemlig den amerikanske football-spiller Travis Kelce. Som en bruger skrev på sociale medier, så er det i så fald første gang, at Taylor Swift dater en amerikaner siden Obama-administrationen. Sikke en bedrift – skynd dig at tage æren for det, Joe Biden!
Men ikke nok med det. For sangerindens mest inkarnerede fans – de såkaldte Swifties – er der ifølge Politicos Claudia Chiappa tale om en historisk begivenhed. De seneste mange år har Taylor Swift nemlig særligt været sammen med briter. Taylor Swifts personlige brexit er derfor nærmest et nyt 1776 med en – og her må jeg lette hatten for et stærkt ordspil – ”new Declaration of Swift-ependence”.
Jeg er ikke sikker på,at min gamle engelsklærer ville være enig i den udlægning. Faktisk er det min formodning, at hun ikke er nede med Taylor og ville ty til et ordsprog, som hun brugte om min intellektuelle formåen tilbage i folkeskolen: »Små hjerner, små fornøjelser.« Hvorom alting er, så kan den slags tabloide fortællinger jo selvfølgelig ikke undgå at give politisk genlyd.
Ovre i det konservative og højreorienterede USA fokuserede man blandt andet på, at Travis Kelce har været fortaler for coronavaccinerne, hvilket fik formanden for den konservative nonprofitorganisation Turning Point USA, Charlie Kirk, til at skrive på sociale medier: »Hvad vil knuse Kelces hjerte først? Covid-vaccinen eller Taylor Swift?«
Indrømmet,Travis Kelce er et nemt skudsmål i et polariseret USA. Football-spilleren har nemlig udover at begå den uartighed at lade sig vaccinere også lavet reklame for (gisp!) … Bud Light, der så sine salgstal styrtdykke efter en konservativ boykot i kølvandet på ølmærkets samarbejde med den transkønnede influencer Dylan Mulvaney. Den konservative tv-vært Tomi Lahren gav dog Taylor Swift i det mindste så meget kredit, at hun påstod, at Taylor Swift »på egen hånd havde gjort mere for den amerikanske økonomi end nogen demokratisk præsident nogensinde«. Det er selvfølgelig en usandhed uden modifikationer, men den taler dog i det mindste ind i en større historie i USA.
For ”Declaration of Swift-ependence” eller ej, så er det uomtvisteligt, at Taylor Swift har spillet en fascinerende rolle for den amerikanske samfundsøkonomi i år. For bare at tage det seneste eksempel, så har hendes koncertfilm biografpremiere i USA den 13. oktober og står allerede til at slå alle indtjeningsrekorder inden for genren. Annonceringen fik endda produktionsselskabet bag den nye ”The Exorcist: Believer”-film til at flytte premieredatoen en uge frem med en direkte reference til en Taylor Swift-sang (look what you made me do) og hashtagget #TaylorWins.
Ifølge den amerikanskecentralbanks afdeling i Philadelphia har der også været en Swift-effekt i byens hotelbranche tidligere på året. Maj blev således den mest indtjenende måned for Philadelphias hotelbranche siden coronapandemiens begyndelse, og dette skete »i høj grad på grund af en tilstrømning af gæster til Taylor Swift-koncerterne i byen«, som centralbanken formulerede det. På verdensplan har analysefirmaet QuestionPro regnet sig frem til, at Swifts The Eras Tourkommer til at bidrage med 5 mia. dollars til verdensøkonomien. Tallene taler med andre ord et tydeligt sprog: velkommen til Taymerika.
Da Taylor Swift i den forgangne weekend så football-kampen mellem Kansas City Chiefs og New York Jets på stadion, nåede kampens samlede seertal op på 27 millioner amerikanere – det højeste antal siden Super Bowl. Jeg tvivler stærkt på, at interessen primært var sportslig. Ifølge tv-stationen NBC lå antallet af kvindelige seere mere end to millioner over gennemsnittet. Seertallet blandt teenagepiger i alderen 12-17 var steget med 53 pct. NBC valgte i øvrigt at dokumentere Swifts tilstedeværelse på stadion hele 17 gange i løbet af kampen. N’et hos tv-stationen står tydeligvis ikke for nærig.
Runden indenvar Swift på lægterne i Kansas City, hvor Kelces Chiefs spillede mod Bakken, undskyld Chicago, Bears. Mere end 24 millioner amerikanere så med i tv-stuerne, heriblandt 63 pct. flere kvinder i demografien 18-49 år. Efterspørgslen på Travis Kelces trøje steg med 400 pct. i døgnet efter Taylors tilstedeværelse i Kansas. Football-spilleren fik 300.000 flere følgere på de sociale medier i samme tidsrum. Podcasten ”New Heights”, som Travis Kelce beværter sammen med sin bror Jason (der i øvrigt også er football-spiller), har fået en millioner flere lyttere og været den mest lyttede podcast på Apple. Ligesom Dorothy fra ”Troldmanden af Oz” har jeg på fornemmelsen, at vi ikke (kun) er i Kansas længere. Faktisk tænker jeg, at vi godt kan blive enige om, at Travis, brormand og Kanas City Chiefs kan sende Taylor Swift et takkekort.
Donald Trumpudtalte tilbage i 2018, at han nu kunne lide Taylor Swifts musik 25 pct. mindre, efter Swift langt om længe havde bekendt politisk kulør og erklæret sin støtte til to demokratiske kandidater i hjemstaten Tennessee. Jeg ved ikke, om Tomi Lahren – som godt kan lide Swifts musik – også ville sige 25 pct., men vi kan vist roligt konstatere, som Axios’ Eleanor Hawkins og Shane Savitsky formulerede det med henvisning til, at Taylor Swift ikke længere kun er et popikon, men det næste store amerikanske dynasti: »Det er Taylor Swifts verden, og vi lever bare i den.«