Ad bagvejen hakker og skærer regeringen i ordninger, der fremmer Danmarks interesser i udlandet
Danmarks kultureksport og erhvervsliv betaler en høj pris for regeringens beslutning om at nedlægge ordning.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Danmark er et lille land i forhold til befolkningsantal og areal. Men Danmark er en mastodont, når det drejer sig om en velfungerende velfærdsstat, kulturarv og litterære ikoner som H.C. Andersen, Karen Blixen og Helle Helle og mange andre. Desuden er vi verdenskendte for vores vindmøller og grønne omstilling, Novo Nordisk og vores medicinalindustri, vores legoklodser og syn på læring.
Over hele verden, fra Estland til Kina, fra Polen til USA, arbejder danske lektorer myreflittigt for at fremme Danmarks interesser, udbrede kendskabet til dansk sprog, kultur, historie og litteratur. 22 sendelektorer er sendt ud på verdens mest prestigiøse universiteter med støtte fra den danske stat.
Selv blev jeg sendt til University of Washington i Seattle, hvor jeg underviste i seks år. Jeg underviste i dansk sprog, litteratur, afholdt filmaftener, holdt oplæg på konferencer, talte på museer og gjorde alt, hvad jeg kunne, for at fremme kendskabet til Danmark. Jeg oprettede et fag med fokus på dansk litteraturhistorie, som jeg analyserede i kontekst med historiske begivenheder og samfundsudviklingen. Første gang faget blev udbudt, havde jeg 15 studerende.
Da jeg overlod undervisningen til min efterfølger, var faget vokset til 100 studerende. Jeg nævner arbejdsindsatsen ikke for at rette fokus på mig selv – jeg udførte blot mit arbejde – men for at gøre opmærksom på den enorme indsats, der bliver ydet overalt på kloden for Danmark i de såkaldte sendelektoratsstillinger. En ordning, de færreste danskere har hørt om.
Og dét er et af problemerne. Arbejdet foregår uden for Danmarks grænser, uden for offentlighedens søgelys. Derfor er det nemt for politikerne at fjerne en milepæl i dansk historie, en ordning, der har eksisteret siden 1937. Ordningen gavner Danmarks interesser, både i forhold til omverdenens syn og i udbredelsen og kendskabet til et af de få velfungerende demokratier i verden. Desuden trækker opmærksomheden på Danmark kvalificeret, veluddannet, let integrerbar og arbejdsvillig arbejdskraft.
Men for tiden skærer Danmark, hvor der kan skæres. Der ryger en fridag hist og velfærd for de gamle pist – og der ryger en utrættelig sendelektorgruppe, der repræsenterer og fremmer Danmarks interesser i sit virke rundtom på kloden. Det er enormt kortsigtet og skader både dansk kultureksport og erhvervsliv.
Jeg undrer mig over, hvor Danmark er på vej hen, hvad identiteten består af, når repræsentanter for dansk historie, kultur og Danmarks image skæres fra. Er der nogen voksne til stede, der forstår, hvor vigtigt det er, at omverdenen kender til vores lille land? Eller har politikerne så travlt med at få statsbudgettet til at hænge sammen, at de er villige til at smide danske traditioner og værdier på møddingen?