Hede have er endnu en bombe under klimaet
Klimaet har været i fokus hen over sommeren på mange måder. Men hedebølger og skovbrande tog fokus, fordi det var et enkel måde for medierne at se klimaforandringerne på. Men der er et andet problem, som ikke har fået helt så meget fokus.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det begyndte egentlig allerede i april, da forskere verden over registrerede en rekordhøj havtemperatur i jordens globale havoverflade. Forklaringen kunne være, at vi nu var kommet ud af tre års la Niña (den kolde udgave af el Niño systemet). De tre år havde holdt temperaturen nede, så det vi så var den nye normaltilstand.
Men det stoppede ikke her. Ganske vist ser vi at skiftet mellem la Niña og el Niño tager længere tid, men i år er det gået stærkt, for den nye el Niño har allerede etableret sig og forventer at øge i styrke de næste måneder.
Derfor ser vi fortsat meget høje havtemperaturer. Der er formentlig også andre forklaringer, der skal medtages. Blandt andet sejler skibene med mindre svovl i olien, hvilket medfører mindre forurening og dermed en renere luft med større solindstråling. Vulkanudbruddet Hunga Tunga sidste år kan også spille en rolle, fordi der blev sendt store mængder vanddamp op i atmosfæren, hvilket vil øge opvarmningen.
Vi har set, at temperaturen i Middelhavet og i Nordatlanten også er rekordvarme. Sådanne forandringer har en konsekvens. Vi er vant til at tale om klimaændringer i atmosfæren, men livet i havet er ligesom livet på jordoverfladen afhængig af ret stabile forhold, som naturen vænner sig til.
Når temperaturen i havet stiger, vil de organismer, der føler det for varmt begynde at søge andre steder hen. Det ser vi med fiskemigrationen lige nu. Der er så andre organismer, der har sværere ved at flytte sig som for eksempel koralrev. Disse organismer risikerer at dø, fordi leveforholdene ændres markant.
Men højere temperaturer risikerer også at ændre de sensible cyklusser i havet. Vil plankton formere sig anderledes i et varmere hav, og hvordan vil fødekæderne blive påvirket. Det er spørgsmål, som optager havbiologer i øjeblikket, men der er ikke et entydigt svar endnu, fordi det er forhold, som er ganske ukendte. Derfor skal der flere undersøgelser til.
Påvirkningen af havet er blot en flig af de store ændringer, som året 2023 har givet. Klimaforandringerne er en realitet, men vi må aktivt søge at mindske konsekvenserne og samtidig forhindre, at opvarmningen bliver ukontrollabel. Det kan vi godt, hvis viljen er til stede!