Regeringens koranfredningslov er kineserlogik

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har det med at fremture. Denne gang med en kronik i JP 24/8 om, at bogafbrændinger kun avler had og skader Danmarks interesser.

Derfor skal de stoppes, og det bliver de nu med den nye koranfredningslov. Mere kinesisk bliver det næppe i Danmark.

Godt nok går melodien på noget med Ukraine, hvor Ruslands krig ifølge ministeren må få os til at knytte bånd med sammenslutningen af 57 dysfunktionelle muslimske lande for at dæmme op for afbrændinger af danske kontorbygninger i Irak og for militante klaner som al-Qaeda, der ellers truer med at begå terror i Danmark og Sverige.

Det er mange hensyn, den snotforvirrede SVM-regering skal tage hensyn til, men globalt skal det være, når det nu alligevel er Udenrigsministeriet, der bestemmer. Det ligner en tilståelsessag, fordi det er en tilståelsessag. Danskerne har at bøje nakken.

Regeringens autoritære kineserlogik er eksemplarisk. Hen over det hele står der: Vi overgiver os.

I stedet for at flage med de spraglede Pride-farver burde danske ministerier flage med hvide flag, først og fremmest på Asiatisk Plads, hvor Udenrigsministeriet (mere passende end nogensinde) har til huse. I dag er vi alle kinesiske undersåtter.

Sjældent har en dansk justitsminister og statsminister udtrykt sig mere udansk. Dansk lov skal følge muslimsk lov, herunder globalt pres fra diverse slyngelstater og terrororganisationer.

Logikken rammer ikke kun Rasmus Paludan og andre. Den rammer heller ikke kun vores frihed til at udtrykke os gennem politiske manifestationer.

Den undergraver simpelthen hidtil gældende praksis, som er, at vores abstrakte frihedsrettigheder sikres af nationale myndigheder.

Fremover vil vi i stedet være i lommen på alle mulige andre, og det er med historiker Christian Egander Skovs formulering et afgørende svigt af politikernes folkelige mandat: »Det er suverænitet, der bliver opgivet, og det minder rent ud sagt om Anden Verdenskrig, hvor vi indførte pressecensur for Nazitysklands skyld.«

Vi kan så netop også sammenligne den nye lov med situationen i det moderne Kina, hvor man ikke må kippe med så meget som et tibetansk eller taiwansk flag, og hvor udenrigspolitiske hensyn trumfer alt andet.

Det er denne retning, vores regering trækker Danmark i, vel at mærke anført af Socialdemokratiet, som mere end noget andet politisk parti har muliggjort og støttet importen af mennesker, normer og islam fra den tredje verden og medvirket til at skabe mange af de sociale og kulturelle problemer, vi døjer med i snart sagt hver eneste by, skole og fodboldklub. Først bringer socialdemokraterne og venstrefløjen os en masse problemer på halsen herhjemme. Nu skal vi så danse efter muslimernes pibe i resten af verden, sekunderet af andre samarbejdspolitikere.

Peter Hummelgaard og hans slags lægger hermed en ny dimension til den progressive ødelæggelse af fædrelandet. Egentlig havde jeg troet – og håbet – at det var slut med firebanden Ritt Bjerregaard, Svend Auken, Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft, da de blev afløst af nye navne som Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad.

Før sin tiltræden i 2019 bedyrede Mette Frederiksen, at hun var blevet klogere.

Men nej. Danmark flager atter med hvidt.

Midt i al vor politiske armod får jeg lyst til at spørge justitsministeren, om han har læst Koranen, når han nu siger, han holder så meget af bøger? Har han forsøgt at finde hoved og hale i denne obskure samling af vers, der iblandet talrige opfordringer til drab på jøder, kristne og andre vantro synes at have til formål at skabe tvivl og tvetydighed om sin mission? Eller skyldes ophøjelsen af Koranen til hellig bog, at ministeren netop ikke er bekendt med dens indhold?

Som den forhenværende politiker Naser Khader pointerer i et aktuelt interview til Kristeligt Dagblad, synes Allah at hade det menneske, han har skabt, og ville styre det ved hjælp af lige dele kynisme og ubarmhjertighed. Hvis der er noget, der avler had, så er det den bog. Den smule kærlighed, der er at finde i Koranen, er for øvrigt tyvstjålet fra Bibelen.

Det kan godt være, at Peter Hummelgaard ikke interesserer sig for islam, men islams vakte folk interesserer sig for Danmark, og det er ikke venligt ment. En bredere forståelse heraf kræver en folkeoplysning, som landets regering burde stå i spidsen for. I stedet vælger den en skamløs underkastelse under anråbelse af anstændighed og sikkerhed.

Klamt? Også i den grad. Tænk, hvis vi i stedet kunne enes om, at det er vigtigere, hvordan vi behandler hinanden, end hvordan vi behandler en bog.