Vejret går rekord-amok lige nu. Der venter spændende analyser
Ofte handler rekorder om et enkelt sted og med en marginal ændring af en tidligere rekord. Men i år er det anderledes – meget anderledes.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
For et par måneder siden begyndte forskere verden over at undre sig over de meget høje havtemperaturer, der begyndte at vise sig.
Ganske vist var La Niña i Stillehavet slut efter tre års koldt havvand mellem Peru og Indonesien, så en temperaturstigning var ventet, men dog ikke på globalt plan, som det så blev.
Kort tid efter var det rekordvarmt i Nordatlanten – en varme, der er holdt ved, og som er helt usædvanlig. I Stillehavet er den varme El Niño under udvikling, men den er ikke fuldt udviklet endnu, så her bliver det varmere endnu.
På kontinenterne har hedebølger i stort omfang vist sig med uhørt styrke og varighed.
USA, Kina, Japan, Indien og Middelhavsområdet har set markante hedebølge med mange nye temperaturrekorder, og samtidig har kraftig nedbør medført oversvømmelser i Nordøstlige USA og Indien. Mangel på nedbør med tørke fortsætter flere steder i Afrika – bl.a. i Uganda.
Listen med usædvanlige hændelser er lang, men det er jo det forskerne forventer i et varmere klima. På den måde er det forventet, men alligevel overraskende, at det sker med så stor voldsomhed og så udbredt.
Forskerne forsøger at finde en rød tråd ud over den stigende mængde drivhusgasser i atmosfæren og den opblomstrende El Niño. Diskussionen handler bl.a. om mindre svovlforurening fra skibene og manglende sand fra Sahara i atmosfæren. Begge muligheder kan nok svare for en del af ændringerne, men næppe for det hele.
Der ligger et stort arbejde foran klimaforskerne, når de skal analysere de mange data fra denne sommer – og vi er formentlig ikke færdige endnu med at se usædvanlige hændelser.
Der er to områder, som jeg håber forskerne vil fokusere på. Det ene er, i hvor høj grad de meget høje havtemperaturer vil påvirke livet i havet.
Vi er jo på mange måder dybt afhængige af et sundt hav, men vi har forurenet havet med så mange ting gennem de seneste årtier, så det er allerede nu negativt påvirket, og derfor kan de høje temperaturer skubbe yderligere til den udvikling.
Det andet er, om de høje temperaturer i atmosfæren vil påvirke de atmosfæriske strømninger. Vores samfund på kloden er bygget op omkring nogle velkendte vejr- og klimaforhold, så hvis de ændres markant, passer vores måde at indrette os på ikke til et varmere klima.
Allerede nu ved vi for eksempel, at nybyggeri er alt for varmt i sommerperioden, da de er velisoleret for at holde på varmen i den kolde del af året. Ligeledes er vores byer og vandløb ikke gearet til at håndtere store og intense vandmængder. Det bliver interessant at følge de klimarelaterede artikler senere på året.