Forældre og lærere skal sætte alarmismen over børns skærmbrug på pause
Hvis forældre kan finde ud af at sætte grænser for børn, når det gælder almindelig leg, slik eller sovetider, må de også kunne finde ud af det, når det gælder skærmtid.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
For nylig overhørte jeg en kort samtale mellem en far og hans fire-fem år gamle søn. Drengen, som var i sportstøj og havde en bold mellem hænderne, meddelte, at han ville hjem og spille fodbold. Det ville faderen dog ikke være med til: »Du har lige spillet fodbold i seks timer, du spillede også i går, og en gang imellem skal du altså lave noget andet.«…