Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Duk dig, og søg dækning, når sirenen lyder

Under Den Kolde Krig vidste alle, hvad de skulle gøre, hvis sirenen lød. Nu skal vi til at lære det igen – og lyden kommer fremover fra din egen baglomme.

Efter tre årtiers fred og fordragelighed er krigen vendt tilbage til Europa, og kriser er blevet den nye normal efter coronaens hærgen med hjemmearbejde, Zoom-møder og lange køer i test- og vaccinationscentrene. Beredskabsstyrelsen offentliggjorde for få måneder siden en undersøgelse af danskernes risikoopfattelse, hvoraf det fremgik, at frygten for at blive smittet med en potentielt dødbringende sygdom er vokset 22 procentpoint siden 2019. Også andre former for risici er befolkningen blevet mere opmærksom på, og således et det helt i tråd med tiden, at myndighederne nu lancerer en moderne version af en ægte koldkrigsklassiker: varslingssirenen.

Fra 1951 til 1967 blev sirenerne afprøvet hver lørdag klokken 12.00, hvorefter testtidspunktet flyttede til onsdag middag. Sådan blev det ved frem til den 24. november 1993, hvor onsdagsvarslingerne ophørte. Den Kolde Krig var slut, og Civilforsvaret, som havde haft myndighedsansvaret for beskyttelse af civilbefolkningen under krise og krig, var blevet nedlagt. Fra året efter indførtes i stedet en årlig afprøvning af de stationære sirener, nærmere bestemt den første onsdag i maj. Denne dag blev den ældre del af befolkningen for en stund sendt tilbage til Den Kolde Krigs atomkrigsfrygt, mens nye generationer lærte sirenens lyd at kende som et signal til at gå inden døre og tænde for radio eller tv, fordi der nok var udbrudt brand på en fabrik eller autoværksted i nærheden.

Sidste år i maj fik afprøvningen af varslingssirenerne en særlig klang, for Rusland havde et par måneder forinden angrebet Ukraine. Som så mange andre havde jeg og min familie fået ukrainske flygtninge i vores omgangskreds, og i sidste øjeblik kom vi i tanke om at forberede dem på afprøvningen, så de ikke skulle tro, at rædslerne derhjemme pludselig også var blevet en realitet i Danmark. Vi vidste nemlig, at reaktionen allerede lå på deres rygrad. Den Kolde Krigs mantra om ”Duck and Cover”, når sirenen lød, var på rekordtid blevet genindlært af den ukrainske civilbefolkning, som nu i mere end et år har levet med den konstante trussel om luftalarm og angreb fra bomber og raketter.

Det er heldigvis ikke frygt for luftangreb, som har motiveret Beredskabsstyrelsen og dansk politi til at udvikle S!RENEN – en elektronisk udgave af de traditionelle varslingssirener, som kan få din mobiltelefon til at hyle i lommen, også selv om du har sat den på lydløs. Anledningen er et EU-direktiv, som samordner medlemslandenes brug af såkaldt Cell Broadcast-teknologi til at udsende beredskabsmeddelelser til civilbefolkningen. Kort fortalt kan systemet tvinge samtlige mobiltelefoner af nyere dato til at afgive en høj hyletone samt vise en besked på skærmen, hvis de er koblet op på mobilsendemaster inden for et bestemt geografisk område. S!RENEN afløser ikke de fysiske varslingssirener, men supplerer dem ved at udnytte den teknologi, vi stort set alle bærer rundt på i bukselommen alligevel.

Evnen til at kommunikere hurtigt og præcist til alle i et givent område er afgørende for myndighederne under en krise, og derfor er det godt for både Danmark og danskerne, at vi nu har fået et Cell Broadcast-system til formålet. Selvfølgelig skal vi alle vænne os til at gå rundt med en varslingssirene i lommen, og når første onsdag i maj kommer, er vi nok et par stykker, der får os et lille chok, når det pludselig begynder at hyle højt fra baglommen. Man må dog håbe, at myndighederne har sikret sig mod fejl som den, der skete på Hawaii klokken syv minutter over otte om morgenen lørdag den 13. januar 2018. Da modtog alle øgruppens indbyggere nemlig en Cell Broadcast-alarm om et indkommende atommissilangreb – ledsaget af teksten »DETTE ER IKKE EN ØVELSE.« Heldigvis kunne alarmen hurtigt afblæses igen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.