Centralbankchefer svigter

Jeg har to yndlingsøkonomer, Paul Krugman og Joseph E. Stiglitz. Det er ikke kun, fordi de er fremragende økonomer, begge nobelpristagere, men også fordi jeg i høj grad deler det syn, som de har på økonomiske forhold og økonomisk politik. Og så er de ikke bange for at udfordre magthaverne, herunder centralbankchefer.

Det er nemlig alt for sjældent, at centralbankchefer udfordres. Jeg husker, hvordan økonomiske kommentatorer nærmest næsegrus beundrede Alan Greenspan, selv om han systematisk ignorerede advarslerne om finanssektorens excesser op til finanskrisen. Han blev i 2006 erstattet af Ben Bernanke, som også svigtede, da han lod Lehman Brothers gå konkurs i september 2008 og dermed tillod den heraf følgende finansielle tsunami. Den blev bl.a. så alvorlig, fordi det kom helt bag på den finansielle sektor og økonomiske eksperter, at Lehman Brothers fik lov at gå konkurs, idet en anden af de fem store investeringsbanker i USA, nemlig Bear Stearns, med hjælp fra den amerikanske centralbank var blev reddet i marts 2008 ved at blive overtaget af bankkonsortiet JP Morgan. Og ikke nok hermed, Ben Bernanke talte også usandt, da han efterfølgende påstod, da han så konsekvenserne af Lehman Brothers’ konkurs, at den amerikanske centralbank ikke havde mulighed for at hindre, at Lehman Brothers gik konkurs. Det har jeg nærmere uddybet i min bog fra 2013 ”Finanskrisen – kleptokratiets konsekvens”. 

Grunden til denne lille forhistorie er, at Stiglitz igen har taget bladet fra munden og angrebet den nuværende chef for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, for hans medvirken til sammenbruddet af Silicon Valley Bank (SVB). Før han blev centralbankchef, bidrog Powell i Trump-perioden aktivt til at svække de forsvarsforanstaltninger, der efter finanskrisen blev indført i USA for at hindre nye finansielle nedsmeltninger. Det skete ved de såkaldte Dodd-Frank-bankregler. Powell bidrog nemlig til, at mindre banker som SVB blev undtaget for en række af de vigtigste Dodd-Frank-bankregler. Og ikke nok hermed. Sammenbruddet af SVB kom, få dage efter at Jerome Powell havde forsikret Kongressen om, at bankvæsenet i USA var kernesundt!

Så der er al mulig grund til at være kritisk over for udtalelser og handlinger fra centralbanker og ikke mindst deres chefer. Det vil jeg her leve op til ved at kritisere den netop udkomne økonomiske vurdering fra Nationalbanken. Her vurderes, at der fortsat er risiko for, at inflationen bider sig fast i en dansk løn-pris-spiral, selvom inflationen er på vej ned. Derfor bør regeringen – efter Nationalbankens opfattelse – være klar til at stramme finanspolitikken, hvis denne risiko bliver en realitet. 

Men en langt hurtigere vej til at fjerne denne risiko ville være, hvis kronekursen over for euroen blev hævet, dvs. revalueret. Eksporten af varer og tjenester er nemlig i dag en langt større efterspørgselskomponent end det private forbrug. Og da vi samtidig har et uholdbart stort overskud på betalingsbalancen, er det fra et økonomisk synsvinkel mærkeligt, at muligheden for en revaluering af kronen ikke indgår i de økonomiske overvejelser, selv om det næppe er populært at nævne dette.

Dette er endnu mærkeligere, når det betænkes, at SVM-regeringen har indført et skattestop. En finanspolitisk stramning skal derfor i givet fald vel gennemføres ved at reducere de offentlige udgifter. Det er ikke nemt at se, at dette er muligt, givet det pres, der allerede er på en række væsentlige offentlige serviceydelser, når nu også Forsvaret skal styrkes.