Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Kan vi overhovedet stole på Tyrkiet i Nato?

Vi skal i vores del af verden fastholde ytringsfrihedens ukrænkelighed, selv om vi måske synes nok så ilde om både indhold og timing i en demonstration.

Jeg bryder mig faktisk ikke om bogafbrændinger. Uanset hvilken bog det drejer sig om. Bogafbrændinger har et skær af noget totalitært over sig. I Tyskland gik det under nazismen ud over uønskede forfattere som Thomas Mann og Stefan Zweig.

Andre steder handler det om religiøst baseret forfølgelse. I mange muslimske lande har kristendommen det ualmindeligt svært, og det er forbudt at missionere. Her er man heller ikke bange for at futte andre nationers flag af, når man – med regimets velsignelse – demonstrerer.

Billedet af et brændende svensk flag i Tyrkiet gav mig mindelser om Muhammed-krisen, hvor Dannebrog i begyndelsen af 2006 gik op i flammer i den syriske hovedstad, Damaskus, og andre steder i den islamiske verden, fordi Jyllands-Posten i september året før havde trykt en række karikaturtegninger af muslimernes profet, Muhammed.

Erdogan må knap have troet på sit eget held, da billederne af Rasmus Paludan tonede frem på skærmen i Ankara.

Men statsministeren stod fast på pressefriheden. Hvordan skulle pressens minister da også nogensinde slippe af sted med at undskylde brugen af ytringsfriheden? Og hvorfor?

Men tilbage til bogafbrændingerne. I Stockholm udløste Rasmus Paludans afbrænding af en Koran foran Tyrkiets ambassade sidste lørdag en større krise. Tyrkiet valgte at aflyse et besøg i Sverige og lod forstå, at Sveriges Nato-medlemskab nu hænger i en tynd tråd.

Kritikken af koranafbrændingen kommer fra alle steder. Fra USA’s præsident Biden og paradoksalt nok også fra Ruslands præsident Putins modbydelige og groteske alliancepartner i kampen mod Ukraine, den tjetjenske præsident Ramzan Kadyrov, hvis muslimske tropper kæmper side om side med den russiske hær og Wagner-gruppen i Ukraine. Og i øvrigt også fra Rusland selv.

Mine følelser for Rasmus Paludan og hans bizarre provokationer for provokationens skyld er bestemt ikke hjertelige. Men Rasmus Paludan har ret til at demonstrere. Han har ifølge både dansk og svensk lovgivning også lov til at brænde Koranen af. Og så er den sådan set ikke længere!

Vi skal ikke til at tage særlige hensyn til hverken Tyrkiet eller andre islamiske lande – heller ikke selv om det tyrkiske hysteri naturligvis er koldt kalkuleret og velovervejet, fordi Sveriges Nato-medlemskab står på spil, og fordi Erdogan har brug for at vise muskler over for sin egen befolkning forud for det tyrkiske valg den 14. maj. Populariteten er nemlig stærkt dalende. 

Ja, Erdogan må knap have troet på sit eget held, da billederne af Rasmus Paludan tonede frem på skærmen i Ankara. Nu er der anledning til yderligere afpresningsforsøg, selv om Sverige allerede i december sidste år udleverede det kurdiske PKK-medlem Mahmut Tat til Tyrkiet. 

Det er sådan set helt normal tyrkisk opførsel at true og afpresse EU. Vi har talrige gange oplevet det, når præsident Erdogan har truet med at oversvømme EU med flygtninge, hvis han ikke fik sin vilje og nogle milliarder euro med i kølvandet.

Men ikke en gang nu, hvor jeg medgiver, at Sveriges Nato-medlemskab kan stå på spil, skal vi lade os kyse af tyrkerne. Vi skal ikke en gang så meget som beklage hændelserne i Stockholm – for dermed beklager vi faktisk ytringsfriheden og den frihed, vi har i Vesten.

I stedet burde vi overveje, hvad Tyrkiet i grunden laver i Nato. Kan vi stole på landet? Kan vi overhovedet udveksle fortrolige militære oplysninger med et land som Tyrkiet? Hvordan er Tyrkiets relation til Rusland i virkeligheden – selv efter Ruslands invasion af Ukraine?

Jeg stoler ikke på præsident Erdogan. Overhovedet ikke. Erdogan undertrykker ikke alene oppositionen i sit eget land, men eksporterer i stor stil islamisme via sit religiøse ministerium Diyanet, som står for at skrive fredagsbønnen i hundredvis af moskéer i Vesten – også her i landet.

Tyrkiets præsident betragter nemlig ikke alene sig selv som præsident for tyrkere i Tyrkiet, men alle tyrkere, uanset hvor de måtte befinde sig på kloden. Han tordner mod, at de lader sig integrere eller assimilere. Han tordner mod alle vestlige værdier. Skal han med alle sine benspænd stadig forestille at være vores allierede i kampen mod Putin?

Nej, vi må stå urokkeligt fast på ytringsfriheden. Selv i denne særlige situation, hvor det kan være fristende at komme med indrømmelser, så Sverige kan blive accepteret som Nato-medlem i en fart. Enhver indrømmelse eller undskyldning vil få en meget høj pris.

Vi må trække en tydelig streg i sandet over for ikke alene Tyrkiet, men alle kræfter, der bekæmper ytringsfriheden og vestlige værdier – herunder altså også Rusland og Putins nære allierede Ramzan Kadyrov. Erdogan og Putin er på mange måder to alen af et stykke. Og de skal derfor behandles på samme måde.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.