Godt, vi har de unge – men de unge har det ikke godt
Hvis det fortsætter sådan, vågner vores børn op en skønne dag og erfarer, at deres børn er blevet til digitale zombier og avatarer.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det er blevet mondænt blandt middelklassekvinder og -mænd at fæstne en hulens masse forventninger til ungdommen. ”Godt, vi har de unge”, siger de samstemmende. De unge skal nemlig fikse klimakrisen, energikrisen, Ukrainekrisen og alle de andre kriser, som vi, de ældre generationer, har skabt ud af vores dumhed og egoisme.
Næ, så er det anderledes med de unge.
Vi får at se. I første omgang kan vi konstatere, at de ser mindre og mindre til hinanden, og det er nok en dårlig start. Ifølge en ny undersøgelse fra tænketanken Vive, der gentages hvert fjerde år med de samme godt 6.000 respondenter i aldersgrupperne 3, 7, 11, 15 og 19 år, er danske børn og unge mindre og mindre fysisk sammen med deres venner. De besøger, leger, konkurrerer, charmerer (og irriterer) simpelthen ikke med deres venner ude i den skinbarlige virkelighed.
Det er klart, at coronaisolationen spiller ind, men den afgørende forklaring er naturligvis skærmen.
For blot at nævne et eksempel: 63 pct. af de 3-7-årige bruger mere end én time om dagen på skærm. Det er vel at mærke, før de kommer i skole. Hos de større børn og unge ser det endnu værre ud, især for drengenes vedkommende. 41 pct. af de 11-19-årige bruger mere end 4 timer på digitale distraktioner om dagen. Her sejrer PlayStation og computerspil.
Det er alt sammen tid, der ikke længere findes til fysisk kontakt med vennerne.
Således er andelen af 19-årige drenge, der er fysisk sammen med venner flere gange om ugen, faldet fra 63 pct. til 37 pct. i perioden fra 2009-2021. For pigernes vedkommende er procentandelen faldet fra 49 pct. til 38 pct. For de 11-årige drenge hedder det: Fra 72 pct. til 40 pct.! Der er tale om en drastisk udvikling i løbet af blot 12 år. Rapporten konkluderer:
»Børn og unges samvær med venner undergår en markant forandring i disse år. Mens de før var fysisk sammen hjemme hos hinanden eller ude, foregår samværet i dag også virtuelt. For alle aldersgrupper er mængden af fysisk samvær med jævnaldrende faldet markant i perioden fra 2009 til 2021.«
Skærmen æder alt, først og fremmest fysisk samvær, fysiske venskaber, fysiske, taktile, sportslige og stedlige erfaringer. Hvis det fortsætter sådan, vågner vores børn op en skønne dag og erfarer, at deres børn er blevet til digitale zombier og avatarer.
Hertil kommer, at Vives digre undersøgelse desværre også dokumenterer, at unge mennesker desværre udviser en voksende interesse for politik, især køn og klima. Det er aldrig godt, når børn og unge går op i den slags, det kan tids nok komme. Børn har brug for barndom, leg og konkurrence, og unge har brug for at gøre deres egne erfaringer, før de begynder at belære andre om, hvordan de skal leve deres liv.
Det er primært pigerne, der er woke. Samtidig får alle børn- og ungdomsgrupper i undersøgelsen for lidt søvn og bliver dårligere til at børste tænder. Desuden er andelen af unge piger, der har oplevet voldtægt eller voldtægtsforsøg, stigende. Det sidste er naturligvis en konsekvens af de demografiske forandringer. Her er andelen af 0-19-årige, der er indvandrere og efterkommere, ifølge Vive steget fra 2 pct. i 1980 til 14 pct. i 2022, og det tal vil kun vokse i fremtiden.
Læg hertil rapportens dokumentation af stedse mere druk, dalende glæde ved skolen, færre regler for bordskik og indtag af slik og sodavand samt stigende psykisk mistrivsel.
Så, jo... Godt, vi har de unge. Men de unge har det ikke godt.
Hvor er de voksne blevet af?