Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er ikke specielt at være Putinversteher

Desværre er det udbredt i den akademiske verden at argumentere for påstande, der er helt åbenlyst forkerte. Og nogle gange umoralske.

I en glimrende analyse i Weekendavisen for denne uge gennemgår Jesper Vind begrebet ”Putinversteher”.

Det er som bekendt et tysk udtryk, der efterhånden har vundet internationalt indpas, og som betyder en ”ekspert” af en eller anden slags, der har specialiseret sig i at finde søgte og uholdbare argumenter for, at Rusland og Ukraine som minimum er lige gode om det. Eller i den maksimalistiske udgave: At krigen i Ukraine i virkeligheden er Nato’s og de vestlige landes fejl.

At krigen i Ukraine på nogen måde er Ukraines egen fejl, er naturligvis dement og umoralsk vås.

Ukraine er et selvstændigt land, der har samme ret til at eksistere bag sikre grænser som et hvilket som helst andet land. Og Ukraine skal ikke spørge andre lande om tilladelse til at føre denne eller hin udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Til de mest berygtede Putinversteher hører den amerikanske politolog John Mearsheimer. Men i gruppen finder man også tyske (pseudo)intellektuelle som Ulrike Guérot og Hauke Ritz.

Det er selvfølgelig bekymrende, at forvrøvlede og manipulerende ”analyser” fra den skuffe spilder over i politik på den tyske venstre- og højrefløj. Men i virkeligheden er det ikke særlig mærkeligt.

Faktisk burde man på baggrund af Jesper Vinds artikel stille et bredere spørgsmål: Hvorfor sker det så ofte, at akademikere gør sig selv til talsmænd og –kvinder for synspunkter, som ethvert nogenlunde sandhedssøgende og hæderligt menneske kan se er tossede? For det er jo ikke på nogen måde en enlig svale, at forskere er i stand til at udvikle synspunkter, der er så åndssvage, at de forudsætter en meget lang, videregående uddannelse. De gør det ganske ofte.

Under hele den kolde krig var der ”specialister” i Østeuropa og i udenrigs- og sikkerhedspolitik, som mente, de kunne dokumentere, at de vestlige lande og USSR som minimum var lige gode om konflikten, og hvor det i den maksimalistiske variant var den vestlige verden og navnlig USA, der var den store skurk.

Det var selvfølgelig et meningsløst synspunkt, som blandt andet stod magtesløst, når det gjaldt om at forklare, hvorfor så mange mennesker prøvede at flygte til Vesten, mens ingen flygtede til Østblokken.

I vore dage findes der også ”forskere”, som er klar til at hævde, at islam ikke har noget at gøre med volden og kvindeundertrykkelsen og manglen på demokrati i alle lande, hvor der som minimum har et islamisk befolkningsflertal eller som maksimum en egentlig, islamisk forfatning.

Igen: Et komplet åndssvagt analyseresultat, der ikke har noget som helst belæg i hverken den sunde fornuft eller de mest elementære nøgletal om demokrati.

Der findes ”forskere” som prøver at påvise, at de vestlige lande ikke er klart de mest frie og klart de mest imødekommende lande at leve i for kvinder; for de mindre privilegerede; for de syge og for minoriteter af enhver art.

Man kan som helt almindeligt menneske overbevise sig selv om dette ved at købe en flybillet til og et hotelophold i et hvilket som helst land, der ligger uden for den vestlige kulturkreds. Der er altid mindre frit og altid mere ubehageligt for kvinder, underprivilegerede, syge og minoriteter, end der er i Vesten.

Altså igen et eksempel på, at ”forskere” har evnen til at – i egen indbildning – dokumentere og komme med belæg for påstande, alle andre kan se er komplet løgnagtige og uholdbare.

Men det stopper ikke her. Det er jo også ”forskere”, der propagerer den absurde påstand, at biologi ikke har noget med oplevet køn at gøre. Og i forlængelse heraf: At biologi ikke sætter rammerne for, hvad der kan accepteres og ikke accepteres af påstande om eget køn og af krav til, hvordan omverden indretter sig på disse påstande.

Det er altså med andre ord i sidste instans ”forskere”, der er skyld i, at kvindelige svømmere i USA har måtte se sig selv slået af en mand i badedragt. Og ”forskere”, der er skyld i, at dømte voldtægtsforbrydere i Storbritannien har kunnet erklære sig selv for kvinder og blive indsat i kvindefængsler, hvor de kunne fortsætte med at voldtage. Ligesom det – mere banalt – er ”forskere”, der er skyld i, at det egentligt, biologisk funderet kvindelige, udviskes og symbolsk tilintetgøres mange steder i den vestlige verden (”personer, der har en livmoder” og ”personer, der menstruerer” i stedet for slet og ret ”kvinder” i officielle dokumenter med videre).

At være forsker kan ikke sidestilles med at være komplet idiot, for de fleste forskere er heldigvis dybt seriøse og drevet af et ideal om sandhed og redelighed, der forhindrer idiot-forskning.

Men vi er over den kritiske masse af idioter, der har en forskertitel. Hvilket medfører – i hvert fald for mig – en evigt nagende tvivl: Er denne forsker bare en uredelig idiot - som der desværre er en hel del af? Eller er der tale om en rigtig forsker, der benytter sig af redelige metoder og lader sig styre af en norm om sandhed?

Løsningen er selvfølgelig ikke, at politikere og andet godtfolk skal styre, hvordan forskerne arbejder. Løsningen er som altid – hvad Folketinget klart fastslog i en vedtagelse i 2021 – at universitetsledelserne er sig evigt bevidste om, at der internt skal holdes orden i egne rækker.

Forskningsmiljøer, der er for lukkede og sekteriske, skal lukkes op. Forskningsmiljøer, der er præget af anti-pluralisme, skal blive ægte pluralistiske. Relevante indvendinger fra forskere uden for de sekteriske miljøer skal tages alvorligt – ligesom relevante indvendinger fra mennesker, der hører hjemme uden for forskningsverdenen, skal.

Og så tilbage til Tyskland.

At være Putinversteher er ikke noget, der begrænser sig til Tyskland. Men Putinversteherei er en særlig tysk specialitet, der har haft alvorlige konsekvenser for Ukraines sikkerhed og for hele Europas sikkerhed.

Et af de mest fatale eksempler på Putinversteherei så man hos Angela Merkel. Hun ”forstod” alt for meget, og lod det derfor komme alt for vidt, når det gjaldt appeasement af Rusland.

Derfor gætter jeg på, at det kun er et spørgsmål om tid, før et nyt begreb vil se dagens lys: Merkelversteher.

Altså mennesker, der bliver ved med at argumentere for, at Angela Merkel var en stor statsleder og derfor til gavn for sit land og sit kontinent.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.