Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det burde være borgerligt hjerteblod at kæmpe for universiteterne

Regeringen reducerer uddannelsessystemet til et regnestykke og gør menneskelivet til en ligning.

Den socialdemokratiske arbejderisme lader sig ikke fornægte i regeringens udspil om at skære et år af halvdelen af universiteternes kandidatuddannelser, der fremover skal klares på fire i stedet for fem år. De studerende skal hurtigere ud på arbejdsmarkedet, tjene penge og betale skat – man kan ikke undgå at få den fæle tanke, at det er dyrt at agere omsorgsstat i krigs- og krisetider.

Men det sidste sted, et land må spare, er på uddannelsesområdet – for det er ikke skiftede regeringers ideologiske drømme, der i sidste ende bærer landets fremtid, heller ikke i krigs- og krisetider, men et oplyst og kritisk tænkende, uddannet og dannet folk. Men man har jo altid fornemmelsen af, at vores siddende regerings agtelse for folket overskygges af den enorme magtarrogance.

De vigtige erkendelser, dybere indsigt og lærdom kommer ikke af, at der bliver hældt flere timer i skemaet, nej, det sker i roen til fordybelse og forundring.

Nuvel – de sparede penge skal bruges dels til at styrke velfærds- og erhvervsuddannelser, dels til at sikre, at de studerende på deres ene sølle år på kandidatuddannelsen får minimum 15 timers undervisning om ugen. Det er godt og tiltrængt at styrke respekten for erhvervsuddannelserne, men respektløst, at det skal ske ved en forringelse af universitetsuddannelserne.

For det kræver ingen kandidatgrad at regne ud, at regeringens beskæring af universitetsuddannelserne selvfølgelig medfører et kvalitetstab. Og hele spareøvelsen viser både misagt over for livet som studerende og en misforståelse af universitetsuddannelsen, hvis kvalitet ikke bliver løftet af flere undervisningstimer. Tværtimod. 15 timer om ugen på kandidatuddannelsen er alt for meget. De studerende er ikke elever, de går ikke i skole og læser ikke lektier.

Men tydeligvis betragter regeringen undervisning som en vare, hvis værdi bestemmes af, hvad den bruges til – og reducerer således uddannelsessystemet til et regnestykke og gør menneskelivet til en ligning. Men de vigtige erkendelser, dybere indsigt og lærdom kommer ikke af, at der bliver hældt flere timer i skemaet, nej, det sker i roen til fordybelse og forundring, til refleksion og tilegnelse af et stof – det sker i langsommeligheden, tiden og livet, der ligger i alle mellemrummene og åndehullerne uden for auditoriets fire vægge, hvor tanken og mennesket udvikles – hvor den levende samtale er.

Regeringens spareøvelse vil altså knuse meget af den ånd, der er på universiteterne, hvor faglighed går i vekselvirkning med det studerende menneskes liv og dannelse. Og det vil nærmest være umuligt at taget et udlandsophold, der styrker den studerende fagligt, kulturelt, sprogligt, åndeligt og menneskeligt, eller skrive en prisopgave, der for mange er springbrættet til en forskerkarriere.

Sørgeligt? Ja! Ak ja, tænk sig, dengang Søren Pind (V) forsøgte at genindføre filosofikum på universiteterne, der havde til formål at højne de studerendes faglighed, styrke deres skriftlighed og sproglige præcision og gøre de studerende klogere på demokratiet, filosofien, etikken, historien, teknologien og naturen gennem læsning af blandt andet Kierkegaard og Grundtvig – det var tider.

Men regeringens spareøvelse har skabt momentum – det ligger lige til højrebenet: Borgerlige politikere har nu en enestående mulighed for at vise en anden retning, hvor universiteterne ikke er pølsefabrikker, der finansierer velfærdsideologien – men lærdomskraftcentre. Det er et oplagt valgtema. Og burde jo være borgerligt hjerteblod.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.