Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi har plapret løs om det grønne paradis: Den europæiske energikrise er selvforskyldt

Europæerne har i energipolitisk forstand opført sig som en teenager uden sans for konsekvenser. Nu kommer regningen.

Europæiske familier, virksomheder og stater betaler nu prisen for en grøn omstilling, kontinentet slet ikke er parat til. Politiske dagdrømme har ført os ud i kulden og bragt Produktionsdanmark i en slem kattepine, og helt som forventet skyder EU-ledere og nationale regeringer skylden på Ruslands præsident Putin og hans invasion af Ukraine. Det er isoleret set forståeligt. Men årsagerne stikker dybere, og de ved det godt. De er bare europamestre i skuespil.

En af de ubekvemme sandheder, som vores beslutningstagere har ignoreret i mange år, er, at mere end 80 pct. af den globale energiforsyning kommer fra kul, olie og naturgas. Som JP’s korrespondent Jan Lund kunne rapportere for nylig, har kul for øvrigt fået et historisk comeback. Det er ikke rart at tænke på, og derfor vælger mange da også at tænke på noget andet.

Du kender ordene, de gjalder fra Twitter, tv, konferencer, lobbyorganisationer og radioværter hver eneste dag fra syv morgen til syv aften: bæredygtighed, grøn omstilling, klima og biodiversitet. Jo tak, hvem er ikke tilhænger af det? Det lyder lige så godt som sex hver aften, men hvordan får vi energien til det alt sammen, herunder at forsyne vore højmoderne hastighedssamfund med al den energi, de kræver? Det er der sjovt nok ingen, der ønsker at svare på, og det er grunden til, at jeg i flere omgange har beskrevet klimakrisen som energikrise. Før end vi erkender denne sammenhæng, løser vi ingen af delene.

Når vi ser os selv i spejlet eller tager en selfie, forventer vi, at andre klapper eller liker vores trutmund. Forført af samme selvgode idealisme har vi begejstret plantet vindmølleparker og sat solceller op, som om disse energiformer kan blive mere end et supplement.

I stedet har de lovgivende magthavere været som besatte af at fikse klimaet i en helvedes fart. I skrivende stund er Tyskland, Østrig, Italien og Holland så på vej tilbage til kulkraft, hvilket strider mod kontinentets skinhellige selvforståelse, ikke mindst ungdommens, og vidner om, at vores varme følelser for den grønne disruption er endt i et sort hul, uanset om du bor nord eller syd for Kruså.

Først vendte vi ryggen til kernekraft, til trods for at selv de første generationer indebar visse grønne fordele. Dernæst vedtog den siddende regering at stoppe for al olie- og gasproduktion i Nordsøen i 2050. Endelig gjorde Europas klogeste folkefærd – tyskerne – noget, som var endnu dummere: De gjorde sig afhængige af russisk gas – helt frivilligt! Det betaler flere andre landes befolkninger for i dag på grund af EU’s føderale struktur og logik.

Læg så lige mærke til en ting mere: De samme EU-ledere, der nu kræver endnu mindre national indblanding, er de samme, som har arbejdet på at afskaffe atomkraft i Europa, eliminere landenes egen olieforsyning, forbyde benzin- og dieselbiler og ignorere forsyningssikkerheden. Med tilføjelsen: at de selv nu mener at være dem, der kan bringe Europa ud af energi- og inflationskrisen. Ha!

Midt i al vor elendighed mener mange iagttagere, at verden pludselig er blevet et andet sted, skønt verden er, som den altid har været, et dunkelt og omskifteligt sted. Alligevel kommer store kriser bag på os, sådan som den garvede tyske historiker Karl Schlögel minder om i et interview til Kristeligt Dagblad: »Det gælder alle vigtige begivenheder: Berlinmurens fald i 1989, terrorangrebet i 2001, finanskrakket i 2008. Og det gælder også for det russiske totalangreb i Ukraine, selv om krigen allerede var begyndt med besættelsen af Krim.«

Igen og igen bliver vi taget på sengen af begivenhederne, fordi vi tror, vi lever i posthistorien, hvor ledestjernen er forbrug, globalisering og positive vibes i Twitterland. Når vi ser os selv i spejlet eller tager en selfie, forventer vi, at andre klapper eller liker vores trutmund. Forført af samme selvgode idealisme har vi begejstret plantet vindmølleparker og sat solceller op, som om disse energiformer kan blive mere end et supplement, mens vi har udskammet atomkraftværker og forskningen i ny teknologi, herunder anvendelsen af thorium. Vi har overladt energispørgsmålet til den kreative middelklasses klimaaktivister i politik og erhvervsliv – og se, hvor det har bragt os hen.

Miseren er tværpolitisk og hverken rød eller blå. I årtier har vi plapret gratis løs om en paradisisk grøn omstilling og ignoreret det grundlæggende spørgsmål, hvor energien skal komme fra. Europæerne har opført sig som en teenager uden sans for konsekvenser. Nu kommer regningen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.