Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Borgerligheden har ikke brug for småborgerlig moral

Kristendom er ikke en anskuelse, man kan stikke i knaphullet på sin småborgerlighed. Så det ville klæde Søren Pape, Rune og Eva Selsing og andre borgerlige at skrue ned for spidsborgerligheden.

De Konservatives evigt glade formand, Søren Pape Poulsen, har flere gange beskrevet sin tro og glæde ved at komme i kirke. Senest i en artikel, som Kristeligt Dagblad bragte forleden under overskriften ”Pape går ikke forrest i kirkepolitik, men gerne i kirke”. Og Pape fortæller videre, at han er et troende menneske, og at han »føler, at det er en befrielse, at der er noget større her i verden, som ikke har at gøre med alle mulige politiske trakasserier«.

Det er jo dejligt for ham, men hvad med kirkepolitikken, hvem skal gå forrest der? Og hvad er den berømte konservative treklang ”Gud, konge og fædreland” andet end noget, der fortaber sig i skåltaler og ordgejl? Pape svarer, at ”Gud, konge og fædreland” altid har været dybt forankret i den konservative sjæl, og det vidner om, at vi har et kristent samfund. Men han ser det ikke som sin opgave at genkristne danskerne, og som alle andre kristendomsforskrækkede politikere skynder han sig at understrege, at vi skal »værne om vores grundlovssikrede ret – religionsfriheden«.

Jeg er mere og mere overbevist om, at den borgerlige opløsning i grunden handler om tabet af kristendommen.

Og ”et kristent samfund” er et ikke-svar, det må da for dælen betyde noget?

Jeg er ligeglad med politikernes private liv, med deres facebookopslag, fritidssysler, familier og følelser – jeg er også ligeglad med, om de går i kirke om søndagen – men af en borgerlig politiker bør man kunne forvente i det mindste sansen for, hvilken betydning kristendommen har for det at være menneske i verden.

Jeg er mere og mere overbevist om, at den borgerlige opløsning i grunden handler om tabet af kristendommen – at de skal tage et åndeligt og eksistentielt selvopgør for at finde ud af, hvad det borgerlige grundsyn på mennesket er. For at kunne tage politiske beslutninger, der har indflydelse på menneskets liv og mennesket som borgere i et samfund, er politikere nødt til indtage en grundholdning, anlægge en slags målestok for, hvad et menneskeligt liv må og skal være.

Hos de røde er målestokken altid ideologisk – hos de borgerlige er det virkeligheden – målt med kristendommens evige målestok for tilværelsen og mennesket. For spørgsmålet om, hvad en menneskelig tilværelse er, ja – hvad det overhovedet er at være menneske, afhænger af den målestok, man bruger. Og nej, Pape Poulsen – selvfølgelig handler det ikke om, at »vi skal gøre noget, fordi det står i Bibelen«, men uden kristendommen som målestok bliver mennesket helt i Sartres ånd ikke andet, end hvad det gør sig til, og derved herre over sandheden.

Og det syndefald er allerede sket i den borgerlige familie, hvor de sjusser sig frem, hver gang de forholder sig til et etisk spørgsmål: tørklædedebat, kønsskifte for børn, abortlovgivning, omskæring og så videre.

Al politik er faktisk etik. Den borgerlige fløj skriger virkelig på den tabte kristendom – ikke som sådan en slags bageopskrift for menneskelivet og politiske beslutninger, som ægteparret Selsing har fundet frem i deres nye bog ”Den borgerlige orden”. For Selsingerne argumenterer for en såkaldt kristen moral, der aldrig har eksisteret, og med Gud i ryggen optræder de som nogle små selvtilfredse ordensborgere (læs: spidsborgere), der gror til i et system af sædelighedsforfald og konservative etiketter, kulturelle og moralske koder uden egentlig at berøre eller have fornemmelse for tilværelsens allerinderste åndelige kerne.

Jeg håber ikke, at den slagne borgerlighed hører for meget efter. For kristendommen er ikke en anskuelse, man kan stikke i knaphullet på sin småborgerlighed – men et åndeligt grundlag at leve og begribe mennesket og verden på.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.