Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Er jeg blevet trumpist?

Der er noget helt galt, når kritikere af myndighedernes håndtering af den betændte sag om Lars Findsen udråbes til trumpister.

Justitsminister Mattias Tesfaye havde måske håbet på at lukke den betændte sag om Lars Findsen og FE med sit store interview sidste weekend, som i hovedtræk handlede om, at vi helt kan stole på, at sagen er gået efter bogen. Med andre ord, de eksperter, der har givet deres besyv med i sagen, er i en salig vildfarelse. Det gælder bl.a. den tidligere chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen og mit store juridiske idol, professor emerita Eva Smith, der gennem et liv modigt har kommenteret alverdens juridiske spørgsmål.

Vores justitsminister har sommeren igennem i de tidlige morgentimer studeret Findsen-sagen, og der er intet at komme efter, lyder konklusionen. Han kan dog ikke afsløre andet end, at vi skal stole på ham og regeringen i denne sag. Fremtrædende socialdemokrater har haft travlt med at dømme kritikere ude som ”trumpister”, da alle ikke 100 pct. købte, at Venstres mangeårige medlem af Folketinget og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen naturligt var sigtet i en sag om landsforræderi. Vi er nok mange, der ikke lige finder det oplagt, at den tidligere forsvarsminister, der i et langt liv har arbejdet for Danmark, lige pludselig skulle have begået landsskadelig virksomhed.

Vi har nok bare en retfærdighedssans, der gør, at vi faktisk synes, at lige præcis her giver det mening at kigge myndighederne efter i sømmene.

Så lad mig slå det helt fast: at man ikke stoler på myndighederne i denne sag, er ikke udtryk for, at man ikke generelt stoler på vores embedsværk og politikere. Man er ikke blevet ”trumpist”, fordi man som professor Eva Schmidt leder efter en anden forklaring. Hun har netop sagt, at nogen oppe i systemet må være ude efter Lars Findsen. Og jeg er enig i dette: Hele sagen forekommer ubegribelig. Chefen for PET har over for partilederne i Folketinget miskrediteret Findsen i uhyggelig grad. I disse dage kan vi alle læse, at Findsen, der i øvrigt har brugt hele sit arbejdsliv på at arbejde for Danmark, skulle have SM-tilbøjeligheder. Og hvad så? Helt ærligt. Hvad går det dog ud på?

Alle, der har forstand på sikkerhed, siger enslydende, at det ingen betydning har for en sikkerhedsgodkendelse, om man er til SM eller andet interessant. I stedet er konklusionen, at det ikke betyder, at man er afpresningstruet. Findsen har sammen med sine sønner istandsat gamle cykler, som de har fundet i en container. Min indskydelse er, at han er en kanonfed far, der lærer sine børn gode værdier ved at genbruge noget, der ellers ville være blevet smidt ud. Men chefen for PET har ved sine briefinger til politikerne fået sat det i en sådan kontekst, at manden stjæler. Hvor lavt kan det blive? Er det virkelig at stjæle, når noget er sat til storskrald og ingen værdi har for dem, der har efterladt det?

Hele sagen synes syg. Justitsministeren skulle aldrig havde forsvaret denne sag offentligt. Findsen er på fri fod nu. Han har næppe solgt oplysninger til Rusland. Mon ikke han så stadig havde været varetægtsfængslet? Jeg ved ikke, hvad han har gjort. Måske bekræftet noget, alle ved i forvejen? Eller noget helt tredje? Det ved kun få, og offentligheden får det aldrig at vide. Han ved muligvis heller ikke alt selv. Sagen foregår for dobbeltlukkede døre, i hvad der synes som et fuldstændigt retsløst system. Det eneste, vi ved, er, at den ene efterretningstjeneste har installeret overvågning hos den anden.

Overvågning hos en mand, der kort tid før han arresteres i Københavns Lufthavn, er landet fra en tjenesterejse. Han er ikke på vej mod Rusland med hemmelige dokumenter i tasken. Han er på vej hjem til familien efter en rejse i statens tjeneste. En fuldstændig unødvendig magtdemonstration fra PET’s side.

Jeg stiller mig i koret bag Bonnichsen og andre eksperter, der siger, at vi er nødt til at få en uvildig undersøgelse af denne sag. Vi kan som borgere simpelthen ikke leve med, at PET i hemmelige briefinger tilsværter personer og tjenester, der end ikke har mulighed for at tage til genmæle, da de er underlagt total tavshedspligt. Briefinger, der synes at have haft karakter af at være et rent karaktermord. SM, stjålne cykler, eller hvad det nu måtte være. Det må dog være en eller anden form for retssikkerhed i dette land.

Vi, der er kritiske i denne sag, er hverken trumpister eller konspirationsteoretikere. Men vi har nok bare en retfærdighedssans, der gør, at vi faktisk synes, at lige præcis her giver det mening at kigge myndighederne efter i sømmene. Denne sag ligner nemlig ikke noget, vi tidligere har set. Og tak for det.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.