Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Venstrefløjen var Simon Spies med andre midler

Rejsekongen er for længst død og begravet, men venstrefløjens kulturkamp førte hans oprør videre under nye flag og farver.

Det har vakt fortørnelse og kritik på Facebooks venstrefløj, at en stribe borgerlige iagttagere har anskuet Simon Spies som mere og andet end et dumt, højreorienteret røvhul, ja, tillader sig at se rejsekongen i lyset af et bredere normskred, som tog fart op gennem 1960’erne og 70’erne.

Jeg er naturligvis en af disse formastelige, der med forfatteren Peter Tudvads ord burde »rødme af skam«, fordi vi er blevet »klædt af til skindet« af Steffen Groth, som i en længere artikel i POV International anklager Weekendavisen, Berlingske og JP for at fordreje historien om Spies og hans tid.

Steffen Groth har været en tur i arkivet, dvs. dagbladet Informations arkiv, og det er altid godt at tjekke, hvad folk gik rundt og sagde og skrev på St. Kongensgade. Det ville jeg ønske, jeg selv havde haft energien til.

Groths bærende argument er kronologisk. Spies gik bananas længe før venstrefløjen og var for øvrigt nazist i sin ungdom. Allerede i 1955 skriver han romanen ”Fordelen ved at have to koner”, der åbenbart er selvbiografisk, og i allerede i begyndelsen af 60’erne begynder han på det der med morgenbolledamerne. Med andre ord: Venstrefløjen er frikendt.

Spies skal også have udtalt, at han var fan af den skotske oplysningsfilosof Adam Smith, fordi denne angivelig gik ind for grænseløs frihed, hvilket bestemt ikke var tilfældet. Smith var en stoisk inspireret moralfilosof – og økonom. Spies har næppe læst meget Smith.

At Spies så i en periode plejede omgang med Mogens Glistrup, er en anden sag, som Steffen Groth trækker frem som bevis på, at Spies slet ikke var venstreorienteret. Det sidste har ingen vist påstået. Desuden var Glistrup ikke normstormer som sin ven. Han levede et temmelig ordinært liv ved siden af sit åbenhjertige frontalangreb på velfærdsstaten. De korporlige udskejelser overlod han til vennen.

Tilbage står spørgsmålet, om forbindelsen mellem Spies og venstrefløj er ”fordrejet”.

Steffen Groth har ret i, at stemmer i Information har taget afstand fra Simon Spies og så ham som en led kapitalist, mens resten af den kulørte presse stod i kø for at få en autograf og et interview. Men det underlige er, at rejsekongens opgør med de almindelige normer og gældende autoriteter, herunder den offentlige moral, snart blev en integreret del af venstrefløjens tematik i 60’erne og 70’erne.

Hvis jeg skal præcisere min opfattelse, så er det ikke Spies, der er et barn af venstrefløjen, men venstrefløjen, der er et uægte barn af Spies’ hedonisme.

Dette mysterium kalder på en bedre forklaring end en blank afvisning fra venstrefløjen.

Min forklaring er, at der i tidens fylde opstod en uhellig alliance mellem Spies og venstrefløjen, mellem en løssluppen rigmandslibertinisme og venstrefløjens amokløb i årtierne efter. Fra én til alle: Alle skulle være libertinere.

Det var ikke personen Simon Spies, venstrefløjen så op til. Det var heller ikke pengene eller pigerne (eller de var da lækre nok). Det var normbruddet, der var interessant, dette med at standse tiden og ændre historiens gang. Dét bifaldt venstrefløjen, og det er derfor, det giver mening at sige, at den revolutionære venstrefløj var Simon Spies med andre midler.

Åndsslægtskabet er ganske overraskende, det skal jeg være den første til at indrømme. Simon Spies var i manges øjne en pengegris, men fælles for Spies i 50’erne og den førende falanks af venstrefløjen i årtierne derefter var drømmen om det grænseløse liv og det frie valg hinsides sociale bånd, vaner og hierarkier. Endnu mere: Drømmen var ikke blot en abstraktion, den skulle materialiseres i nye seksual-, familie-, bo- og samværsformer. Den borgerlige eksistens, som både Spies og den mest vakte venstrefløj kendte den, var derimod småborgerlig, konform, uoriginal. Nu skulle fantasien til magten – og skæbnen ville, at den kom det – eftersom det borgerlige Danmark overgav sig uden kamp.

Hvis jeg skal præcisere min opfattelse, så er det ikke Spies, der er et barn af venstrefløjen, men venstrefløjen, der er et uægte barn af Spies’ hedonisme.

Måske kan man formulere det sådan, at venstrefløjen er en efterkommer af morgenbolleriet. Barnet bragte Spies’ tvivlsomme moral videre til næste generation af oprørere, som ville befri samtiden fra borgerlige begrænsninger, såsom ægteskab, kernefamilie, skole, grundlæggende færdigheder og ordentlige manerer.

Rend mig i traditionerne! Sådan skrev allerede Leif Panduro i 1958. Og sådan hedder det stadig blandt de progressive i byerne, der tæller mange nominelt borgerlige.

Simon Spies er for længst død og begravet. Men venstrefløjens kulturkamp førte hans oprør videre under nye flag og farver, og vi lever, som den amerikanske forfatter Jonathan Franzen for nylig har sagt, stadig i skyggen af 1960’ernes normbrud.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.