Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Danmark bør have et nationalt sikkerhedsråd

Putins invasion af Ukraine har vist, at det danske samfund er sårbart over for andet end direkte militære trusler. Tiden er inde til at sikre, at vi tager bedre beslutninger for fremtiden end hidtil.

Den danske regering og Folketinget træffer fra tid til anden beslutninger med meget stor betydning for Danmark. Når verden bliver mere usikker, bliver de mulige konsekvenser af disse valg endnu voldsommere. Derfor bør Danmark have et Nationalt Sikkerhedsråd til at vejlede regeringen og sikre opbakning i Folketinget til nødvendige beslutninger vedrørende rigets indre sikkerhed. Det handler om forsyningssikkerhed på bl.a. fødevare- og energiområdet, langtidsplanlægning af beskyttelse af kritisk infrastruktur og lignende store og vigtige samfundsspørgsmål.

I dag kender alle Nosten – den nationale operative stab, som blev folkeeje under coronakrisen. Denne stab, som samler repræsentanter for samfundssektorerne, træder kun imidlertid kun sammen under kriser for at koordinere indsatsen mellem myndigheder. Derudover har vi henholdsvis regeringens og embedsmændenes sikkerhedsudvalg, men i det første sidder hverken sundheds-, transport- eller fødevareministeren som faste medlemmer, og i sidstnævnte er det i sagens natur embedsmænd og ikke hverken politikere eller eksperter, der mødes. Der findes også en ”kriseberedskabsgruppe” i Danmark, som dog ikke rådgiver regeringen, men mest fokuserer på krisestyringssystemet og øvelsesplanlægning.

Efter Putins invasion af Ukraine gik de ansvarlige partier sammen om et nationalt kompromis vedrørende sikkerhedspolitik, som sikrer et langt og forhåbentligt stabilt forsvarsforlig samt den længe ventede (og lovede) forøgelse af forsvarsbudgettet til 2 pct. af bnp. Det er den slags ansvarlighed, vi skal have mere af – og i takt med at verden bliver stadig mere usikker, må den gøres permanent. Et Nationalt Sikkerhedsråd i form af et folketingsudvalg kombineret med repræsentanter for energisektoren, fødevareområdet, antiterrorberedskab, kritisk infrastruktur, cybersikkerhed m.v. kunne være løsningen på Danmarks behov for fremadrettet at træffe gode, ansvarlige beslutninger. Altså en pendant til Udenrigspolitisk Nævn, blot med fokus på samfundssikkerhed frem for Danmarks forhold til andre magter. Måske er betegnelsen ”Nationalt Sikkerhedsråd” lidt for amerikansk – men smag alligevel på udtrykket …

Vi troede i Vesten, at det var godt at binde os tæt sammen med Rusland gennem samhandel, men i stedet lærte vi betydningen af begrebet ”weaponized interdependence”: våbengjort gensidig afhængighed.

Et dansk Nationalt Sikkerhedsråd kunne dels være rådgivende for regeringen i spørgsmål om indre sikkerhed, national sårbarhed, forsyningssikkerhed m.v., dels sikre den siddende regering opbakning fra Folketinget til at få gennemført upopulære, men nødvendige politiske beslutninger. For usikkerheden går ikke bare væk igen. Professor Mikkel Vedby Rasmussen har i sin bog om Danmark under coronakrisen beskrevet, hvordan vi nu lever i »krisesamfundet«, som er kendetegnet ved, at én krise blot afløses af en anden. Coronaen havde da også kun lige forladt vores kollektive bevidsthed, før Ukrainekrisen tog over – blot for at blive forstærket af et øjebliks frygt for abekopper som den næste globale sundhedskrise.

Storbritannien har SAGE (Scientific Advisory Group for Emergencies), som rådgiver regeringen i krisesituationer. Her kan de politiske beslutningstagere indhente neutrale råd og videnskabeligt funderet vejledning fra de bedste eksperter med indsigt i krisestyring og beredskab. På den måde slipper man for at blive drevet rundt i manegen af ivrige pr- og pa-bureauer, som alle mener, at netop DERES kunder skal prioriteres, når det hele buldrer og brager. Under coronakrisen udvidede man faktisk Nosten med bl.a. konsulenter fra McKinsey, som hjalp med at etablere effektive forsyningslinjer for værnemidler. Men som et gammelt ordsprog inden for krisestyring siger: »Det er for sent at starte en Rolodex op midt under en krise.« Til yngre læsere kan jeg oplyse, at en Rolodex er et analogt adressekartotek med roterende kort, som tidligere stod på ethvert kontorskrivebord.

Usikre tider kræver tilpasning, fleksibilitet og konstant overvågning af udviklingen. Vi troede i Vesten, at det var godt at binde os tæt sammen med Rusland gennem samhandel, men i stedet lærte vi betydningen af begrebet ”weaponized interdependence”: våbengjort gensidig afhængighed. Pudsigt at Nord Stream 1 lige lukker ned på grund af uforudset vedligeholdelse nu, ikke?

Når verden brænder omkring os, er det imidlertid for sent at omgøre tidligere tiders dårlige beslutninger, som har skabt nutidens farlige afhængighed af russisk gas, kunstgødning m.v. Det koster dyrt på både elregningen og den nationale robusthed og uafhængighed, og vi skylder os selv og de kommende generationer af danskere at tage bedre beslutninger for fremtiden. Derfor har Danmark brug for et permanent forum for politisk og fagligt funderet debat om samfundssikkerhed til at ruste os mod nye kriser.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.