Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Et tørklædeforbud vidner om åndeligt forfald

Integrationsdebatten er stivnet. Alle siger det samme, de altid har sagt, intet nyt under Solen der – og det seneste påfund er ikke kun en gammel traver, men tilmed aldeles åndløst.

Deja-vu.

Den fornemmelse er jeg nok ikke den eneste, der har fået af læse avis de seneste dage, hvor det muslimske hovedtørklæde igen er genstand for debat. For gensynet med forslaget om tørklædeforbud afslører, at selv efter to årtiers hård og højlydt, følelsesladet, ideologisk og insisterende debat om de 30 gram stof er vi ikke kommet videre.

Debatten er stagneret. Alle siger det, de plejer. Argumenterne er de samme – både for og imod. Tørklædet sidder stadig på hovedet af kvinderne og pigerne – og vi har stadig ikke forstået den eksistentielle tyngde af de 30 gram stof.

Den såkaldte værdidebat, der altid har handlet mere om ”dem” og om den islamisering af samfundet, vi ikke vil finde os i, end om ”os selv” og den (kristne) ånd og kultur og arv, der er rygraden i det danske samfund. Nuvel.

Alt er allerede tabt. Og det er ikke tørklædets skyld, men vores egen. Alene.

Den af regeringen nedsatte Kommission for den glemte kvindekamp med borgmester i Holbæk Christina Krzyrosiak Hansen i spidsen kom forleden med forslaget om at forbyde muslimsk hovedbeklædning i folkeskolen og friskolerne (læs det igen: friskolerne? Statsmennesket og socialdemokraten lader sig sandelig ikke fornægte).

Formålet er at komme den sociale kontrol af piger og kvinder i muslimske miljøer til livs, og hvis grundloven spænder ben (hvilket den gør) – ja, så anbefaler Holbækborgmesteren og resten af kommissionen, at alle religiøse symboler bliver forbudt. Vores egen jødiske og kristne åndelige arv, kalotter og kors, bliver altså nyttesløst ofret på integrationens alter.

Kontroversielt? Ja, og forslaget lider simpelthen af manglende åndelig begavelse og sans for, hvad et menneske er. For det muslimske tørklæde er en tildækning og samtidig en afklædning, en seksualisering og reducering af kvinden til en nøgen krop, et stykke kød. Ikke en kvinde i egen ret med et hjerte, et sind, en sjæl, en vilje, et liv og et lige menneskeværd – nej, hun er mandens ret og ejendom. Ubegribeligt for det vestlige, frie, ligestillede menneske – men det, vi har allersværest ved at forstå, er, at de 30 gram tørklædestof er et eksistentiel forhold, et trosforhold, et hjerteforhold.

Rettroende muslimer tror, at Allahs ord er sandheden, som mennesket uden tvivl og tøven skal underkaste sig og efterleve. Islam er muslimernes livsgrundlag – og derfor er det hamrende naivt at bilde sig ind, at integrationen lykkes bedre, hvis staten hiver tørklædet af pigerne og kvinderne. De skal selv tage det af. De skal selv ville friheden. Det enkelte menneskes eksistentielle og åndelige frihed, vi har fået i arv fra kristendommen – den frihed, hele den vestlige verden er rodfæstet i.

Tørklædeforbuddets effekt på integrationen vil være lig nul – den ville højest avle modtryk, og det er bekymrende. Men det virkelig bekymrende er, at vi ødelægger åndsfriheden for at beholde den – at vi skalter og valter med åndsfriheden, som havde vi selv skabt den i går – åndsfriheden, tros-, trykke-, tale-, tanke- og forsamlingsfrihed, der er vores åbne, liberale samfunds kendemærke.

Det allermest bekymrende og sørgelige er, at et tørklædeforbud vidner om vores eget kulturelle og åndelige forfald. At vi gerne giver afkald på at bære korset eller kalotten, giver afkald på den eksistentielle og åndelige grund, den kristne opstandelses grund under vores liv i kampen mod islamisering af vores samfund. Hvad er da tilbage at kæmpe for og forsvare – hvad er der tilbage at leve og bygge på? Intet. Alt er allerede tabt. Og det er ikke tørklædets skyld, men vores egen. Alene.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.