Hvilken viden har Barbara Bertelsen egentlig om Mette Frederiksen?

Lad os slå det fast med det samme: Minkkommissionens kritik af 10 embedsmænd er både massiv, hård og klar i spyttet.

Tag f.eks. udtalelsen om Barbara Bertelsen: »Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.«

Man kan også læse om kritikken af rigspolitichefen: »Thorkild Fogde har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove vildledning.«

I alt har 10 embedsfolk begået så grove tjenesteforsømmelser, at der efter Minkkommissionen kan rejses tjenestemandssager.

Når man kigger på, hvad folk bliver hjemsendt for, hvis der er mistanke om noget, så forventede alle jo, at regeringen ville tage ansvaret for disse embedsfolk, som udførte Mette Frederiksens ordre, eller i det mindste tage ansvar for at hjemsende embedsfolkene, indtil tjenestemandssagerne er afklaret.

Men nej. Mette Frederiksen fraskriver sig endnu engang alt ansvar. Hun klynger sig panisk til en søgt procedure, hvor hun ikke vil gøre noget, før Personale- og Kompetencestyrelsen har afgivet sin rådgivning.

Normalt går sådan noget ret hurtigt ude i kommuner og andre steder. Men pludselig har vi her at gøre med den vel mest langsomme afdeling, der er set i mands minde. Hele fem uger er der gået, og Folketinget kunne i dag ikke engang få et klart svar på, hvornår den ville være færdig.

Det er enten det klareste eksempel på klassisk offentlig langsommelighed, ellers er der nogle, som har prikket dem på skuldrene og sagt, at de lige skulle trække arbejdet til efter valget.

Mette Frederiksen kan ikke personligt sende alle hjem. Men der er ingen med bare en anelse kendskab til Mette Frederiksen, som ikke tror på, at hvis hun gav ordren, så ville den blive udført at ministrene.

Men Mette Frederiksen freder Barbara Bertelsen. Jeg kan ikke fortænke de blandt befolkningen, som nu tænker: ”Gad vide, om den gode Barbara har gemt nogle screenshots fra alle de slettede sms, som pludselig forsvandt, og som måske ikke kan tåle at se dagens lys?”

Tilbage står den danske befolkning og kan se måbende til, at den største skandale i dansk politik i nyere tid reelt ikke kommer til at få nogen konsekvens.

Men hvad med Mogens Jensen, vil nogen måske spørge? Jo, han er såmænd næstformand i Socialdemokratiet. Så kan han jo lære det.

Det er skammeligt at se, hvorledes magten kan lukke sig om sig selv og blot frede hinanden, når man kommer højt nok op i systemet. Det understreger i høj grad, hvad jeg tidligere har påpeget:

Vi har brug for en forfatningsdomstol. Og en regering, som har respekt for folkestyret.