Så indrøm det dog: Det starter med lønnen

Jeg har sammen med mange andre sygeplejerskekolleger på det seneste lagt øre til, hvad forskellige politikere har af opskrifter på, hvordan man kan løse manglen på sygeplejersker.

Lige nu er der ca. 5.000 ubesatte sygeplejerskestillinger i landet. En ny undersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd har foretaget, viser, at hele 72 pct. af medicinske afdelinger har ubesatte stillinger. På intensivafdelinger er tallet på hele 83 pct.

Når man i undersøgelsen spørger mine sygeplejerskekolleger, hvad der er vigtigst for dem, svarer de, at bedre arbejdsmiljø samt løn, der svarer til de vigtige kompetencer, vi har. Kompetencer, som ikke kan undværes eller erstattes af andre.

For en rapport, som Sjællands Universitetshospital og Syddansk Universitet har udarbejdet på foranledning af Dansk Sygeplejeråd, konkluderer bl.a., at flere sygeplejersker øger patientsikkerheden.

Men hvordan går det så med at fastholde og rekruttere sygeplejersker, når manglen direkte bliver farlig for patienterne?

Svaret er: ikke så godt.

Regeringen, der gik til valg på at skaffe 1.000 flere sygeplejersker, er ikke lykkedes med at skaffe dem. Og selv om man har skruet op for optagelserne på sygeplejeuddannelsen, har man ved seneste optagelse set, at der er færre ansøgere, end hvad der normalt har været.

Men stadig kan vi ikke tale om løn.

Mange synes, at der er andre ting, der skal til for at løse manglen på sygeplejersker.

Nogle synes endda, at det er sygeplejerskernes egen skyld, at færre unge vil være sygeplejersker. De påstår, at sygeplejerskerne har talt deres fag ned ved at strejke.

Omvendt synes vi, at vi har gjort det vigtigste og oplyst hele befolkningen om urimeligheden i at være bundet af et lønsystem, der siden 1969 har gjort forskel på, om man arbejder inden for kvinde- eller mandsdominerede fag.

Drop det. Unge mennesker er ikke dumme.

Mange tror, man alene skal tale om faget og om, hvor fantastisk det er at være sygeplejerske, for at rekruttere unge til uddannelsen.

Det tror jeg ikke på. Unge mennesker i dag er så engagerede, at de ikke kun går op i at have et arbejde, der er spændende, men også et arbejde, der giver dem en ordentlig løn og udviklingsmuligheder. Vi skal derfor gøre begge dele. Men det kræver, at ingen bliver bange for at tale om løn.

Det gælder i øvrigt også andre uddannelser som pædagoger, lærer, jordemødre og lignende.

Politikere er nødt til at tage det skridt, inden det bliver værre. Jeg kan desværre ikke sige, ”inden det bliver for sent”, for det er allerede for sent. Men måske kan vi gribe ind, inden det bliver værre, hvis vi virkelig vil.