Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vintermørket er en anledning til at se dig selv i øjnene uden at tage en selfie

Forholdet mellem lys og mørke er det mest grundlæggende i naturen såvel som i kultur, religion og menneskelig eksistens.

Det er stadig mørkt, når vækkeuret ringer, og lyset titter kun tøvende frem. Selv om jeg efterhånden er lidt oppe i årene, overrasker vinterens mørke mig hver gang, det er, som om jeg ikke har nogen hukommelse om årstiderne. Jeg ved godt, at de skifter ubønhørligt, men jeg glemmer, hvad det indebærer sådan helt konkret. Hver sommer dåner jeg over lyset; hver vinter slås jeg med mørket. Det er lige overrumplende hver gang.

Forholdet mellem lys og mørke er det mest grundlæggende i naturen såvel som i kultur, religion og menneskelig eksistens. Vi kan ikke få det ene uden det andet. Universet og livet er spaltet i to halvdele, en for- og en bagside, og det er, som digteren Søren Ulrik Thomsen har formuleret det så smukt, med kærligheden som med døden: »Når kærligheden er så berusende og tanken om døden så knusende, er det ikke kun, fordi den første i sig selv er så vidunderlig og den anden så sørgelig, men fordi begge ligger uden for vores forståelse såvel som vor aktionsradius.«

Vi forstår knap vekselvirkningen mellem lys eller mørke – eller kun kortvarigt. Hvad vi tror lyst for evigt, slukkes lige pludselig. Morgenrøde forvandler sig løbende til aftenland, Solen går sin gang, og vi må tilpasse os dialektikken og leve med døden. Det gælder udenfor, ligesom det gælder i vort indre. Vi kan godt manipulere med urkræfterne, men ikke besejre dem. Vi kan nemt rejse utopier for os selv og hinanden, og de gløder på scenen og illuminerer himlen en tid, men de mest ivrige har det med at være de første til at vælte dem omkuld. Verdenshistorien er fuld af eksempler på revolutioner, der æder sine børn.

Der er et nede og et oppe i ethvert menneskeliv uanset tid og sted, og vejen fra det ene til det andet er kortere og hurtigere, end de fleste af os forstår, og ingen har så svært ved at erkende dette som de generationer, der er vokset op med en stor, blød og velvillig velfærdsstat.

Få forstod dette mere til bunds end den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij, og han forstod det først for alvor efter at have tilbragt en lang årrække i fangelejr i Sibirien. Det sidste forhold understreger, hvor let vi mennesker, selv de mest fintfølende, registrerende og åndfulde af slagsen, har det med at lade os besnære af fremtidsmusik. Der skal virkelig noget til at ryste os, ja, bringe os ud af den humanistiske fatning, at vi kan håndtere og fikse alting ved hjælp af flere afgifter, højere skatter eller en app.

Russeren havde det for øvrigt ikke fra fremmede. Det var Jesus og hans kristendom, der lærte ham om lys og mørke i tillæg til årene i fangenskab, og at synden følger med friheden. Når man f.eks. læser ”Brødrene Karamazov”, der for nylig er blevet oversat til dansk på ny, ser man forbindelsen. Tonen, figurerne, fortællingen og plottet er alt sammen skåret sådan, at der ikke er langt fra det ene til det andet – fra ungdom til alderdom, fra kærlighed til kalamitet, fra altruisme til skinsyge, fra faderskab til fadermord, fra nederlag til hævn, fra moral til jura og fra det intime til det infame. Det er ikke specielt, heller ikke specielt russisk, sådan som man ellers kan få indtryk af, når man følger dækningen af det aktuelle og traumatiske forhold mellem Rusland og Ukraine. Det er almindeligt. Udbredt. Normalt. Også i Vesten. Også i Danmark. Selv i Risskov.

Ved første øjekast forekommer romanen lettere manisk, hvis ikke ligefrem hysterisk, ligesom personerne kan virke lige så overspændte som den tid, de lever i. Men langsomt falder tiøren. Der er et nede og et oppe i ethvert menneskeliv uanset tid og sted, og vejen fra det ene til det andet er kortere og hurtigere, end de fleste af os forstår, og ingen har så svært ved at erkende dette som de generationer, der er vokset op med en stor, blød og velvillig velfærdsstat. For os er menneskets skyggeside – både den positive og den negative – noget, vi nærmest er nødt til at læse os til. Fordi velfærdsstaten har afløst kristendommen, har vi ikke længere sans for den menneskelige kondition i skiftende lys og mørke.

Hvis Dostojevskij stadig var iblandt os, ville han til underholdningsindustriens store fortrydelse insistere på, at det ikke er nok at orientere sig horisontalt i livet, dvs. i forhold til adspredelser, oplevelser og antallet af venner på de sociale medier. Det er altid en fordel at vide, hvor man kommer fra, og hvor man muligvis skal hen, hvilket indebærer, at man tillige orienterer sig vertikalt, altså i sidste ende i forhold til Gud.

Det sidste må man jo selv rode med. Men det kræver, at man faktisk også roder med det og en gang imellem ser sig selv i øjnene uden at tage en selfie og lægge den op på Facebook. Med andre ord: Ikke kun, når Solen skinner, og alting spiller, men også i vinterhulens sjælekammer.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.