Her er det Dansk Folkeparti, der udviser værdighed

Værdighed, Inger Støjbergs værdighed, til at sidde i Folketinget skal de øvrige folketingsmedlemmer stemme om eller måske rettere dømme om på tirsdag. Og som det eneste parti viser Dansk Folkeparti Støjberg den respekt at ophæve clearingsaftalen, således at alle partiets medlemmer skal møde op i folketingssalen og fysisk afgive deres stemme.

»Det er væsentligt for os, at man er på pladserne i folketingssalen. At man kigger hinanden – og ikke mindst Støjberg – i øjnene, når man siger, hvad man mener,« siger Pia Kjærsgaard.

Når det ovenikøbet handler om at dømme om et andet menneskes værdighed til at udføre samme opgave som én selv, så statuerer Dansk Folkeparti her et eksempel til efterfølgelse. Et værdigt eksempel, som alle andre partier burde tilslutte sig. For selvfølgelig skal politiske venner, frænder og fjender ikke kunne sidde og følge afstemningen fra sit kontor, imens de handler julegaver på nettet eller laver endnu et mere eller mindre værdigt opslag på de sociale medier.

De seneste dage har mange af Støjbergs politiske kollegaer, røde som blå, nemlig haft travlt med at holde dom over hendes værdighed – og selv om de henholder sig til, at dommen er faldet, de kappeklædte har talt og understreget nogle hundrede gange, at vi lever i en retsstat, hvilket alt sammen er korrekt – så er det svært ikke at se den lille farisæer stikke sit grimme hoved frem.

Uha … hvor kan man lune sig ved ikke selv at skulle i kachotten eller slæbe rundt på en fodlænke, som nok bliver måden, Støjberg afsoner på. Tidligere partikollega Kristian Jensen tillod sig endda den upassende opførsel at være »særlig glad« over udfaldet af dommen over Støjberg.

Nej, kønt har det ikke været, men med størstedelen af folketingspolitikernes øvrige optræden på de sociale medier in mente overrasker det næppe. Her optræder en stor del af de folkevalgte nemlig helt uden selvrespekt, når alt fra selfies i bikini og løbetøj til billeder af børn, husdyr og hjemlige sysler lægges frem i al offentlighed i begær efter vælgernes gunst. Værdigheden og respekten for vælgerne kan bestemt diskuteres.

I forhold til Støjbergsagen bør Folketingets medlemmer huske, at afstemningen på tirsdag ikke handler om Støjbergs værdighed som menneske – om hun er værdig eller uværdig i Enhedslistens, Venstres, De Radikales ellers andre partiers øjne, er rystende ligegyldigt. I henhold til grundlovens §33 skal Folketinget vurdere, om den handling (læs igen: den handling), Støjberg er dømt for, bevirker, at hun i ”almindeligt omdømme” er uværdig til at sidde på Tinge og således fortaber sit mandat i Folketinget. I virkeligheden er det en besynderlig lovgivning, at Folketingets medlemmer skal dømme inde eller ude, for med menneskets noget blakkede natur taget i betragtning undgår man næppe en temmelig moraliserende affære. Når en dom, der i øvrigt ikke kan ankes, er faldet, burde der vel ikke være så meget at holde dom over. Man mister plads i Folketinget, men efter dommen er afsonet, er man renset og kan opstille ved næste valg. For dybest set må det være et anliggende mellem Støjberg og hendes vælgere – og det kræver et folketingsvalg for at afgøre den sag.

I mellemtiden kunne Folketingets medlemmer benytte lejligheden til at drøfte, hvad der er værdig opførsel for en folkevalgt, og ikke mindst, hvad værdighed egentlig betyder sådan i mere åndelig forstand. Ethvert menneske har, kristent eller ej, en iboende værdi og værdighed skænket af Gud. Vi er forpligtet på hver dag at leve op til den værdighed ved at leve i ansvar og tage livet på os. Og vi tilgiver hinanden og holder ikke dom over hinanden, da agter vi hinandens værdighed – der altid er der til trods. Og det skylder vi hinanden. Uanset politisk uenighed.